Den Ældste Atomlære

70 Ingeborg Hammer-Jensen Den sammensatte Bevægelse i Sigten forstod han ikke og vilde ikke regne med den, da han ikke kunde faa den ind i sit Skema. Og nu Liepmanns (og Briegers) to Love. At de ikke skal forstaas saa almindeligt, som de lyder, viser Anvendelsen. Det, de lære, er i Virkelig- heden : lige stor Modstand mod at blive flyttet hos det lige stere og ensformede, og en mindre Modstand mod at blive flyttet hos det mindre end hos det større. Liep- mann indrømmer selv, at man kan kalde disse Egen- skaber for passiv Vægt; men hvori adskiller den sig fra aktiv, i hvad andet end, at Liepmann sætter aktiv Vægt lig med Tilbøjeligheden til at falde ned- efter? Naar nu Liepm. selv har hævdet, at det var en logisk Umulighed for Atomistikerne at tale om op og ned ved en Proces, der foregik i det uendelige Verdens- rum, hvorledes skulde saa de, der ingen Anelse havde om den almindelige Tiltrækning, definere Vægt og tung eller 1 e t anderledes end netop som lige stor eller mindre eller større Modstand mod at blive flyttet? .Det er jo en i den Grad nærliggende og simpel Definition, men en Definition er ikke det samme som en Naturlov, og det Liepm. har fundet ud, er aabenbart ikke nogen Naturlov, men Atomistikernes Definition paa Begrebet Vægt i absolut Betydning, hvor Talen er om de usammensatte og helt igennem massive Atomlegemer. At de gamle Atomistikere virkeligt brugte dette som Definition, faar vi at vide af Timaios. T andet Kapitel vil Liepm. bevise, at de gamle Ato- mistikere overhovedet ikke tillagde Atomerne egentlig Vægt. Her tillægger han det stor Betydning, at tre Vidner, som han siger, ligefrem har sagt, at Atomerne ikke havde Vægt. De tre er nu for det første Aétius, Alexander Aphrodisiensis og Stobæus; Liepm. tilstaar selv, at Alexander er hildet i en Misforstaaelse og der-