Den Ældste Atomlære

72 Ingeborg Hammer-Jensen kerne ikke regnede Vægt blandt Stoffets sekundære Egenskaber og lod de sammensatte Legemers relative Vægt fremgaa som et ligefremt Resultat af den større eller mindre Atommasse, de indeholdt. ] det følgende Afsnit har Liepm. derimod sikkert Ret i, at Demokrit ikke spurgte om Aarsagen til denne Urbevægelse, der lesulterede i Kosmos, men har afvist et saadant Spørgsmaal med : man skal ikke spørge om Aarsagen ti] det, som var fra Evighed af,15) og har gjort sig fortjent til vor Beundring ved at se Grænsen for sin Erkendelse og resignere, han, som var langt mere i Slægt med den moderne Naturvidenskabs Aand end Ari- stoteles.16) At han ikke har bestemt AtomernesBevægelse efter en af Aristoteles’ Kategorier, kan vi ogsaa lettere tilgive ham, end denne selv kan, der mere end én Gang bebrejder Demokrit denne Mange] ved Siden af Mang- len paa en første Aarsag. Iblandt de senere Vidnesbyrd om Atomernes Be- vægelse og Vægt volder Simplicius Liepm. megen Møje, og han ved ikke anden Udvej end at reducere ham helt til ingen Ting — men det gaar dog ikke an, thi selv om Simplicius’ Vidnesbyrd ikke vejer meget i Vægtskaalen overfor Aristoteles’, og selv om han maaske ikke selv ,8) D. V. 54 A 6 extr. 54 A 18. 54 A 16. 55 A 65. 68. 70 o. a. St. Man har villet tillægge Heraklit samme Stilling overfor Spergsmaalet om den forste Aarsag til Bevægelse i Stoffet. Sikkert ikke med Rette. Thi han siger ganske vist, at Verden bliver til xa& elp.a^[xévriv, hvilket kunde minde om Atomistikernes aWyx??, men denne bestemmer han ved o &eIos Åoyog, der lige saa vel som den »Sjæl«, han tillægger Verden, staar i en mystisk Forbindelse med hans Grundstof: Ilden. Skønt det er os umuligt at danne os nogen rigtig Forestilling om hans System, kan vi da i al Fald se, at vi er inde i en Tankekreds, der ikke, som Atomistikerne, afviste et Spørgsmaal, fordi det laa udenfor Erkendelsens Grænse.’ Aristoteles bebrejder heller ikke andre end Atomistikeme, at de har afvist dette Spørgsmaal.