Den Ældste Atomlære

 86 Ingeborg Hammer-Jensen at disae Legemer udefra maa være de udslyngede, fine Atomer. Men det er umuligt; thi disse Atomer maatte, da de kommer alleryderst, være de allerfineste ildagtige Atomer, mens der staar, at Himmellegemerne til at be- gynde med var fugtige og mudderagtige og først efter- haands blev tørre og glødende ved den hurtige Rotation. Dermed stemmer, hvad vi andet Steds fra52) ved, at De- mokrit antog, at Himmellegemerne var glødende Sten, ligesom Anaxagoras, hvis Astronomi han i det hele er paavirket af. Diogenes har altsaa her blandet to ufor- enelige Lærdomme sammen : at Himmellegemerne be- staar af Ildatomer, og at de bestaar af Jordatomer; i Biografien53) af Demokrit siger han ogsaa, at Solen og Maanen er af de samme glatte, runde Atomer som Sjæ- len, det er: de allerfineste. Det er ganske tydeligt, at det epikureiske her løber sammen med det gammelato- mistiske for Diogenes, thi Epikur antog, at Himmellege- merne bestod af de fineste Atomer ;54) de gamle Atomi- stikere derimod har antaget, at der i det ydre Vakuum var Atomer af jordagtig Art, som da de kom i Berøring med Hvirvlen, blev føjet til vort System.55) Diogenes er altsaa blevet vildledet af sin epikureiske Viden, saa at han urigtigt har adskilt de fine Atomer fra dem, der danner Verdenskuglen, fordi han fra Epikur vidste, at Himmellegemerne skulde blive til af dem — uden at blive klar over, at det ikke passede med Leukips og De- mokrits System. For at samle den gammelatomistiske Kosmogoni: Et uendeligt Bum mod en uendelig Masse Atomer. M) I). V. 55 A 39. 85. 87. M) 55 A 44. °4) Saaledes og- saa i den epikureisk farvede Kosmogoni 54 A 24. 5B) Det som højere oppe hos Diogenes hedder: ex te rrjg xiyrjoems xata tyv avrwy yivea&ai rwr aotégaiy (pvoi.v.