Johan Daniel Herholdt Og Hans Værker

JOHAN DANIEL HERHOLDT Man følte snart, at han ikke var bange for de lidt fremmede Opgaver, og at han ved sit ihærdige Arbejde, ved at vende og dreje det, inden der blev givet Besked, kunde magte at løse Problemer, og saaledes gik det vel til, at han blev taget til Hjælp ved den første Jernbro, der blev udført i Danmark, det første Dampkøkken, der laa i Regnegade o. l. Det falder imidlertid af sig selv, at denne Maade at arbejde paa og Virksomhed med at løse Problemer ikke skaffer et populært Navn. Det var i lang Tid ikke Bindesbølls Lod og heller ikke Herholdts. Huset fik et Øgenavn »Damhu- sett, og det fik mange af hans første Bggninger. Raffenbergs Hus, der og- saa var »sært«, kaldtes Giraffenberg. Da han senere hen stod og tegnede sit eget Hus, sagde han: Hvad mon dette nu kommer til at hedde? Saa lagde han en lang Blyant i Lod under Façaden, saa paa det og spurgte: Mon det ikke kommer til at hedde Dueslaget? Da Landbohøjskolen skulde bygges, blev Bevillingen givet efter hans Udkast og Overslag, men Ministeriet valgte at lade Bygningen udføre af sin Bygningsinspektør (det blev Bindesbøll). Saa udskreves en Konkurs om Universitetsbibliotheket — (ja Grunden dertil var vistnok den, at man her netop vilde af med Bindesbøll). Der vandt han atter Prisen, medens Bin- desbøll filt anden Pris for et iøvrigt yderst originalt Udkast, som man imid- lertid ikke troede lod sig holde inden for den givne Sum. (Denne Tegning er nu sporløst forsvunden og trods al Efterspørgsel ikke til at finde, men gemmer sig vel forhaabentlig et eller andet Sted til senere Tider.) Der var vel alt tidligere gjort Forsøg med at brænde Formsten, men Her- holdt trængte til en større Rigdom for at naa til det kunstneriske Resultat, han tilsigtede. Dette var imidlertid noget, som helt skulde oparbejdes; han søgte omkring paa Teglværkerne efter en god Farve og nogle Mænd, som kunde gaa ind paa at arbejde med ham, og her greb han som sædvanlig heldigt, saa at han fik en hel Del Formsten (ogsaa glasserede) udførte af de enfoldigste og simpleste Former, med hvilke han ved utrætteligt Arbejde skaffede en Rigdom og Afvexling i Bygningens enkelte Dele. Det var For- mer af Murstens Størrelse, ikke hvad der behøves for at udføre det, man forstaar ved 1 errakotta Arkitektur — i saa Henseende havde han paataget sig at løse en Opgave, og Resultatet blev en Forløsning paa denne Anven- delse af Mursten og Formsten, der ikke er overtruffet senere — og som har haft en vid Rækkeevne. Det var ogsaa den Gang ikke saa almindeligt at bruge Jern. (Først i Aaret 1851 var Krystalpaladset som en sejrrig Ny konstruktion fuldført.) I Boggemmet skulde spares paa Rummet, og her var saa Jernsøjler paa sin Plads, og til disse knyttede Jernbjælker sig ganske naturligt. Hertil kom, at man ansaa Brugen af Jern som heldig ligeoverfor Brandfare, hvad der ogsaa er Tilfældet, naar der er Tale om en delvis Antændelse. Han syslede meget med denne Løsning, og de hidtil ikke prøvede Former, som han 9