ForsideBøgerJohan Daniel Herholdt Og Hans Værker

Johan Daniel Herholdt Og Hans Værker

Forfatter: Clemmensen A., Hans J. Holm, H. Storck

År: 1898

Forlag: Det Nordiske Forlag (Bogforlaget) Ernst Bojesen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 136

UDK: Folio 72(489)Cle

Udgivet af hans elever

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 148 Forrige Næste
JOHAN DANIEL HERHOLDT efterhaanden arbejdede op, vare ikke overførte fra Træ eller Sten direkte, men saadanne, som passede til Jernet, let lod sig støbe godt. I Trappehuset brugte han Træloft, buet i Midten, det samme Motiv som i Bogsamlingen, men det er ganske lærerigt at se Ligheden og Forskellen, der beror paa det Bygningsemne, som er anvendt; der kom ogsaa noget i Ledføjningerne paa Snedkerarbejdet, som var lidt anderledes end forhen, en Fedme og Brede imod den tidligere gennemgaaende underskaarne Leddeling. Et Par Aar efter at Bibliotheket var blevet færdigt, byggede han et Hus for Fru Heiberg i Rosenvænget. Man kendte de samme Sten igen, som man finder paa Bibliotheket, og adskillige af de Enkeltheder, som ogsaa er der, men der er en morsom Forskel paa den Maade, det er lagt til Rette paa her — det ser næsten ud, som om den elskværdige, undertiden capriciøse Kunst- nerinde havde haft sine Fingre med, havde intrigueret ved pludselige Ind- fald, skøndt hun i Virkeligheden ikke i nogen Maade blandede sig i den Del af Arbejdet, hvori der er en Friskhed og et Væld af Overraskelser, der siden har sat Frugter paa mange Steder. Anvendelsen af hugget Sten var gaaet af Brug, fordi man ikke havde haft Raad dertil. Men Herholdt havde megen Lyst til at sysle med dette ægte Materiale. Ved hans eget Hus ved Ladegaardsaaen finder man Be- gyndelsen dertil, efter at han ved Soklen paa Universitets-Bibliotheket havde stiftet Bekendtskab med svenske Stenhuggerier. Det var kun kløvet Mate- riale og brede Former, men det blev Forløber for en langt videregaaende Udvikling, som man ser paa Bankbygningens hele Granitunderdel. At bygge en Etage af Granit var her noget usét, da det skete. Sandstenen fin- der man brugt paa Studenterforeningen — det var den Gang vel en 30 Aar siden man havde set anvendt Søjler. Da han var over 70 Aar, tog han fat paa en udstrakt Anvendelse af Kridtsten ved Universitetets botaniske Laboratorium. Det vil heraf ses, at han altid har søgt at finde eller genoptage brugbare Bygningsemner, selv om de vare udenfor det tilvante; men det gode, der er virket her, har bestaaet i, at de ere blevne sundt og selvkritisk behandlede efter deres Egenskaber og at der er arbejdet saalænge dermed, indtil det kunstneriske og konstruktive Herredømme er naaet. Deraf kommer det, at det Hele ser saa simpelt og naturligt ud, som om det var skabt i et Øjeblik og ikke kunde være anderledes. Senere eller tidligere vilde det vel være skét, men derfor bliver det alligevel ham, der har en stor Andel i at fremkalde et Røre paa det Omraade ved at lægge sine Omgivelser Anvendelsen deraf paa Sinde. Herholdt udtrykte sig let i Tegning. Det havde den Gang været Brug — Lundbye og Dalgas, der faldt i Krigen, havde vist Vejen dertil — at de yngre Kunstnere omtrent altid tegnede; naar de vare ude i Besøg hos en Fa- 10