Johan Daniel Herholdt Og Hans Værker
Forfatter: Clemmensen A., Hans J. Holm, H. Storck
År: 1898
Forlag: Det Nordiske Forlag (Bogforlaget) Ernst Bojesen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 136
UDK: Folio 72(489)Cle
Udgivet af hans elever
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
JOHAN DANIEL HERHOLDT
efterhaanden arbejdede op, vare ikke overførte fra Træ eller Sten direkte,
men saadanne, som passede til Jernet, let lod sig støbe godt. I Trappehuset
brugte han Træloft, buet i Midten, det samme Motiv som i Bogsamlingen,
men det er ganske lærerigt at se Ligheden og Forskellen, der beror paa det
Bygningsemne, som er anvendt; der kom ogsaa noget i Ledføjningerne
paa Snedkerarbejdet, som var lidt anderledes end forhen, en Fedme og
Brede imod den tidligere gennemgaaende underskaarne Leddeling.
Et Par Aar efter at Bibliotheket var blevet færdigt, byggede han et Hus
for Fru Heiberg i Rosenvænget. Man kendte de samme Sten igen, som man
finder paa Bibliotheket, og adskillige af de Enkeltheder, som ogsaa er der,
men der er en morsom Forskel paa den Maade, det er lagt til Rette paa her
— det ser næsten ud, som om den elskværdige, undertiden capriciøse Kunst-
nerinde havde haft sine Fingre med, havde intrigueret ved pludselige Ind-
fald, skøndt hun i Virkeligheden ikke i nogen Maade blandede sig i den
Del af Arbejdet, hvori der er en Friskhed og et Væld af Overraskelser, der
siden har sat Frugter paa mange Steder.
Anvendelsen af hugget Sten var gaaet af Brug, fordi man ikke havde
haft Raad dertil. Men Herholdt havde megen Lyst til at sysle med dette
ægte Materiale. Ved hans eget Hus ved Ladegaardsaaen finder man Be-
gyndelsen dertil, efter at han ved Soklen paa Universitets-Bibliotheket havde
stiftet Bekendtskab med svenske Stenhuggerier. Det var kun kløvet Mate-
riale og brede Former, men det blev Forløber for en langt videregaaende
Udvikling, som man ser paa Bankbygningens hele Granitunderdel. At
bygge en Etage af Granit var her noget usét, da det skete. Sandstenen fin-
der man brugt paa Studenterforeningen — det var den Gang vel en 30
Aar siden man havde set anvendt Søjler. Da han var over 70 Aar, tog han
fat paa en udstrakt Anvendelse af Kridtsten ved Universitetets botaniske
Laboratorium.
Det vil heraf ses, at han altid har søgt at finde eller genoptage brugbare
Bygningsemner, selv om de vare udenfor det tilvante; men det gode, der er
virket her, har bestaaet i, at de ere blevne sundt og selvkritisk behandlede
efter deres Egenskaber og at der er arbejdet saalænge dermed, indtil det
kunstneriske og konstruktive Herredømme er naaet. Deraf kommer det, at
det Hele ser saa simpelt og naturligt ud, som om det var skabt i et Øjeblik
og ikke kunde være anderledes. Senere eller tidligere vilde det vel være skét,
men derfor bliver det alligevel ham, der har en stor Andel i at fremkalde
et Røre paa det Omraade ved at lægge sine Omgivelser Anvendelsen deraf
paa Sinde.
Herholdt udtrykte sig let i Tegning. Det havde den Gang været Brug —
Lundbye og Dalgas, der faldt i Krigen, havde vist Vejen dertil — at de yngre
Kunstnere omtrent altid tegnede; naar de vare ude i Besøg hos en Fa-
10