Johan Daniel Herholdt Og Hans Værker

JOHAN DANIEL HERHOLDT milie og man sad om Bordet ued Lampen, kom Blyanten frem, og alt, hvad der var, selv om det var en Strikkestrømpe, et Nøgle Garn, en Sax, blev tegnet med indgaaende Lyst og Kærlighed. Denne stadige Øvelse gav dem en Lethed i Haanden og en Sikkerhed i Øjet, som ellers ikke let naas. Det skér ofte for en Arkitekt, som lader det blive ved den lineare Tegning og for hvem det stopper, naar det kommer an paa Frihaandstegning, at der sniger sig noget vist routineagtigt ind — og til en vis Grad kan Bontinen naa langt, da der dog i Arkitekternes Arbejde — saavelsom i al Kunstud- øvelse — er en hel Del, som ikke gaar meget videre end til det, som snarest kan kaldes det Haandværksmæssige. Men det kan ogsaa hændes, at der for den, som er dygtig i al Slags Tegning, er en Fare: den at lade sig be- stikke af sin egen Tegning, — maaske netop fordi den er fortrinlig udført — det kommer, naar han bag Linierne ikke sér Materialet og Formerne, ikke sér Virkeligheden. Man siger da ofte herom, at man kan sé Tegningen endnu i det udførte Arbejde; det er ikke rigtigt skabt færdigt og mangler ligesom Blodet i sig, — vist er det, at det ikke i Længden kan varme Beskueren. Det er en af Hemmelighederne i Arkitekturen, som ikke lader sig udrede. Men i saa Henseende har Herholdt maaske netop fra sin Ungdomsudvikling haft en sjælden Evne til ikke at lade sig føre bag Lyset, og underligt nok er der mellem hans Arbejder adskilligt, som man i Tegning ikke synes om, men som er godt i Virkeligheden. Her er Forskellen mellem Routinearbejdet og Skaberkraften. I den færdige Bygning er Tegningen falden bort under hans Hænder. Man kendte ikke meget til — og satte ogsaa ringe Pris paa, hvad der existerede herhjemme af tidligere Bygningsværker. Vi havde jo ikke noget antikt, af den rigtige romersk-antikke Stil. Det hørte med til Tiden før 181/8, at det Nationale og Interessen derfor dæmrede paa alle Punkter, ogsaa i Kunsten, og i saa Henseende hørte han Tiden til og tegnede paa Fodture, hvad han saa. Saa lidt kendt var man, at Tveje Merløse Kirke i 1850 blev »opdaget« af ham [se Høyen II. s. 180 og Tegninger af ældre nordisk Arkitektur II. 4] og det beroede paa hans Syn paa det Gamle; han kunde sé noget deri, som ikke al Verden kunde sé. Af Opmaalinger har han til- vejebragt en Del af Trondhjems Kirke, af Helligaandskirken m. m. paa Gotland og af Kronborg Slots Diamantfløj med dens fantastiske Masker. Denne Interesse bevarede han med Fasthed og gav Stødet til senere Op- maalinger af Bygninger, hvori der endnu ikke almindelig erkendtes at være »rigtig Arkitektur« tilstede. Han stod derfor i Restaurationsarbejder i Forhold til sin Tid langt fremme, og han studerede omhyggeligt, hvad man havde af Udgivelser derom. Man véd mere Besked nu, langt mere, og der er udgivet meget. Men det gaar her som med Tegningerne — man kan let lade sig bedrage, og en routineret Restauration kan berøve en Byg- 11