Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.
År: 1885
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 228
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
■■■■■■■■■
101
Denne Konservatisme skyldes imidlertid ingenlunde Mangel
paa Ønske om Forandringer eller Forslag til Forandringer fra
alle Sider; tværtimod. Der er i Løbet af 70’erne indbragt
baade private Forslag og Regeringsforslag til en Toldreform.
Ligeledes have 80’erne været Vidne til forskjellige Tilløb til
nye Toldlove. Man er imidlertid ikke kommet til noget Re-
sultat. De forskjellige Forslag have været af liberalistisk Art
og haft Toldreduktioner for Øje. Man har imidlertid været
uenig om, hvorvidt man skulde gaa i saa Henseende, og
navnlig har, som bekjendt, ved de senere Forslag det saakaldte
Kompensationsspørgsmaal givet Anledning til Dissens. Under-
ligt nok, at det er denne Side af Sagen, hvorpaa Reformen har
skullet strande. Man skulde synes, at der netop i Danmark
ikke er nogen Anledning til at sætte det finansielle Spørgs-
maal i Forgrunden ved. en Toldreform, og det saa meget mindre,
som de faa Millioner, der har været Tale om at miste, rimelig-
vis for en Del vilde indkomme ved forøget Import til de lavere
Toldsatser, og som det i hvert Fald altid vilde være let, hvis
man havde givet Afkald paa en Kasseartikel, f. Ex. Petroleum,
og det virkelig skulde vise sig, at der var Trang til Penge,
da at faa en saadan isoleret Toldsats indført paany. Men
medens desuagtet det finansielle Spørgsmaal — Striden, om
Reduktionen skulde gaa ned til 1 eller 2 Millioner, 2 eller 3
Millioner — har staaet i Forgrunden, er man med nogenlunde
Lethed vandret hen over det Spørgsmaal, der samtidig har be-
skjæftiget det øvrige Evropa, Frihandel eller Beskyttelse,
væsentlig holdende sig i den Skure af lempeligt fremad-
skridende Toldreduktioner, som man allerede begyndte med for
100 Aar siden.
At fordybe sig i noget af de forskjellige Toldforslags
Detailler er der ikke megen Anledning til, eftersom de sikkert
dog ville se ganske anderledes ud, naar det en Gaug bliver til
Alvor med en Toldreform. Det skal kun fremhæves, at det
sidste Regeringsforslag i flere Henseender synes at have støttet
sig til det i Marts 1881 fra det saakaldte Børsudvalg frem-
komne Forslag, der for Handelens og Industriens Vedkommende
foreslog Ophævelse af Tolden paa en stor Del Raa- og Hjælpe-
stoffer, men uden i og for sig at motivere dette fra et Fri-
handelsstandpunkt. Det er tværtimod betegnende, at dette