Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

102 Udvalg, der for Størstedelen bestod af Kjøbmænd og iøvrigt af enkelte Fabrikanter og Nationaløkonomer, lod sig nøje med den Bemærkning angaaende en Revision af Tolden paa for- arbejdede Varer, at „en saadan Revision udkræver en i det Enkelte gaaende Undersøgelse af de Vilkaar, under hvilke hver enkelt Industrigren arbejder, og af den Betydning, den paa- gjældende Industrigren har for den Del af Befolkningen, som derigjennem har sit Erhverv.“ Derimod har Regeringen intet Hensyn taget til den paa den nationaløkonomiske Kongres i Malmø i Sommeren 1881 vedtagne Beslutning om, at man skulde anmode de respektive Regeringer om saavidt muligt at ophæve eller formindske de Afgifter, der besvære Vareomsætningen mellem de skandinaviske Riger. Den virkelige Mening med denne Resolution var at søge et egentligt Toldforbund mellem de skandinaviske Riger tilvejebragt — eller i det mindste Mellemrigstoldloven mellem Sverig og Norge udvidet til ogsaa at omfatte Danmark — og den Minoritet, der med Grev Sparre, en af det svenske Be- skyttelsespartis Hovedmænd, i Spidsen, stemte imod Resolutionen, gjorde dette mindre af Modvilje imod selve Forslaget, end fordi den tillige vilde have en udtrykkelig protektionistisk Ud- talelse tilføjet Resolutionen. — En saadan nordisk Toldunion, af snævrere eller videre Omfang, vil ikke kunne vedtages, uden at en Del Interesser ville lide derved, og endnu langt flere ville antages at lide derved, det vil blive vanskeligt eller umuligt at paavise dens Følger for hver enkelt Handels- eller Industri- gren, og ihvorvel nøjagtige Opgjørelser og Undersøgelser selv- følgelig maa gaa forud, vil en saadan Union dog til syvende og sidst kun kunne realiseres under en fælles Almenfølelse af, at den vil gjøre hvert enkelt af de smaa nordiske Folk baade merkantilt og politisk større, give større Virksomhed, større Afvexling i Produktionen, større Opland, større Omsætning indadtil og en mere betydningsfuld Stilling udadtil. Spørgs- maalet om, hvorvidt Stillingen udadtil — i merkantil Hen- seende — skal bestemmes fra et Frihandels- eller Beskyttelses- standpunkt, vil jo ingenlunde være anteciperet ved Stiftelsen af Forbundet indadtil, og dei’som man nøjes med en Udvidelse af den svensk-norske Mellemi’igslov til ogsaa at omfatte Dan- mark, vil det jo fremdeles staa hvert Land frit for iøvrigt at