Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

121 brugspressen og har faaet sit officielle Udtryk i Statstilskudet til Præmiering af ypperlig dyrkede Husmandslodder. Men man synes her at have sammenblandet to Ting, som burde have været adskilte, og derved svækket dette Middel, nemlig dels Dannelsen af en dygtig Landarbejderstand, dels den videre Udførelse af Selvejertanken. Det gjælder nemlig ikke om at skabe en lille Selvej er stand, der gjennem Præmiering og paa anden Maade drives ind paa gjennem Spadedyrkningen at ar- bejde i Retning af udelukkende at ernære sig af Jorden. Dette System fører let til for stærk Udstykning og belgiske Til- stande, saa at man drager Folk bort fra Landarbejdernes Klasse og skaber en lille Selvejerstand, der hverken kan leve eller dø af de smaa Jordlodder. Naar Udvidelsen af Jordbesiddelsen i Landarbejderstanden ikke foretages med Omsigt, er den mere skadelig end gavnlig, og dette kan maaske have bidraget noget til at skjærpe det Uheldige i Arbejderforholdenes Udvikling paa Landet. Det, det kommer au paa, er vel at give Jord, men ikke mere, end der er nødvendigt til at give Land arbejd erne et økonomisk Hygstød, give dem Smag for roligt Arbejde og fæste deres Interesse til det hjemlige Sted, medens deres Hoved- ernæringskilde derimod bestandig bør være Landarbejdet for Andre. Netop ved en fornuftig Begrænsning af Jordloddernes Størrelse frister man ikke Arbejderne ind paa det ulykkelige lille Selvejersystem med følgende Udstykning, men tvinger na- turlig de yngre Sønner til at drage bort, og derved opnaas netop, hvad der skal opnaas. Thi hvad skal der nemlig op- naas? Der skal ikke skabes saadaune Tilstande, at der stadig staar et forsulten Proletariat til Raadighed, meu dei- skal dannes en lille, dygtig, solid Arbejderstand ined snevre lokale Interesser, hvis Temperament, Smag og Tilbøjelighed er nøje knyttet til det landlige Arbejde, og som ikke er i den Grad afhængig af forbigaaende Konjunkturer som den kapitalløse Arbejder, men som uetop i Jordlodden har et økonomisk og socialt Rygstød i daarlige Tider og en lønnende Fritidsbeskjæftigelse i gode Tider. Og samtidig skal man skaffe frit Afløb til Byerue af de mere urolige Elementer. Meu netop ved den fornuftige Begrænsning af Jordloddens Størrelse vil der muliggjøres en saadan Sondring mellem de Elementer, der egne sig til at