Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

 122 danne en dygtig social Kjærne i Landarbejclerstanden, og de livligere Elementer, der vedblivende naturlig ville komme til at tilfredsstille deres Lyst til Bortvandring. Naar Landbruget bærer Beskyttelsens Byrde, har det naturligt Krav paa, at Staten her yder det Hjælp til og Garanti for, at de af Beskyttelsen fremkaldte Forhold lade sig regulere paa en med dens Interesse stemmende Maade. Naar det altsaa saaledes ved nærmere Betragtning viser sig. at det baade af almindelige og særlige Grunde maa fast- slaas som uomtvisteligt, at Landbrugets og Industriens Interesser ogsaa fremtidig ere paa det nøjeste sammenknyttede, og at Landbrugets rolige sociale Udvikling netop afhænger af dette Solidaritetsforholds Bevarelse, og naar dette atter medfører, at Landbruget vedblivende maa bære sin Del af Beskyttelsen, saa er da den undgaaelige Konsekvens heraf, at det ogsaa maa gjøres Landbruget muligt at holde Tørnen ud en Tid endnu. Det bliver en Nødvendighed at støtte Land- bruget saa meget som muligt som den foreløbige Hovedkilde til al Velstand og til Fremtidens økonomiske Fremskridt ved for det Første at lette det Beskyttelsens Byrde saa meget som muligt ved at formindske andre Byrder, og ved for det Andet at gjøre Landbruget det muligt at regulere Forholdene paa dets lokale Arbejdsmarked paa en med dets og Samfundets Interesser stemmende Maade. Dette er imidlertid kun gjørligt paa én Maade, ved nemlig at lade Staten træde hjælpende til paa Erhvervslivets Omraade. Skal Industriens og Landbrugets Solidaritet fremtidig opretholdes, maa vi forlade en udpræget liberalistisk Politik og føre den økonomiske Politik under Statens Ægide, lige fjern fra et socialistisk - bureaukratisk Spændetrøjesystein paa den ene Side og fra den holdningsløse Individualismes Overladen Land og Folk til Tilfældighedernes Spil paa den anden Side. Det kunde jo ligge nær, med de sidste Tiders Begiven- heder i Udlandet for Øje, at forsøge paa at bringe Solidaritet til Veje ved at lade Staten medinddrage Landbruget under Toldbeskyttelsen, saaledes som vi jo nylig have set det ske i Tyskland, Frankrig o. s. v. Naar dette imidlertid paa ingen Maade kan tilraades for Danmarks Vedkommende, saa fore- ligger netop her et interessant Exempel paa, hvorledes den