Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

128 Erstatning til Ejerne, og til at udrede denne, fordele Byrden over et passende Tidsrum og forrente den paa billige Vilkaar vilde Staten uden særdeles store Ofre kunne yde Husmændene Hjælp ved en fornuftig Udvidelse af de alt bestaaende Kreditinstitu- tioner, idet man dels forøgede disses Midler, dels regulerede deres Anvendelse paa en hensigtssvarende Maade. Jeg tror, at man af disse løst skitserede Antydninger vil have faaet et Indtryk af, hvorledes der paa mange Maader kan gribes virksomt ind til Landbrugets G-avn — og derigjennem til Industriens og hele den produktive Befolknings Gavn — paa Maader, som saa langt fra krænke andre berettigede Interesser, at de endogsaa delvis, som vi have set, befordre dem. Et Spørgsmaal skyder sig imidlertid til Slutning uundgaaelig frem, nemlig det, hvor Staten vel skal søge sine fremtidige Skatteobjekter, da en Udvidelse af dens Opgaver snarest kræver flere Midler, end den hidtil har raadet over. Naar man er bange for en økonomisk Politik, der lader Staten noget mere end hidtil træde hjælpende til paa Erhvervslivets Omraade, saa følger gansks vist i stræng Konsekvens af et saadant Stand- punkt, at det under en saa gunstig finansiel Situation som den nuværende er fuldt berettiget at fordre Skattereduktion. Et fuldstændigt Laissez-passer-System kræver under nærværende Forhold Skattelettelse som sit nødvendige Korrelat. Ganske anderledes stiller derimod Sagen sig, naar et saadant Standpunkt forlades, og Statens Opgave paa Erhvervslivet erkjendes. Hvis der da skulde blive Tale om nye Skatter, i alt laid som er- stattende nogle af de nuværende, da vilde det vel være natur- ligst endelig en Gang at udfylde Hullet i vort Skattesystem og tænke paa at drage den flydende Kapital med ind under Beskatningen under en eller anden hensigtsmæssig I orm. Men dernæst tror jeg ikke, man skulde vige tilbage for virkelig rationelle Forbrugsskatter af en saadan Art, at de tillode den sparsommelige Haandværker og Bonde at reducere sin Skatte- andel saa meget som muligt. Alle disse sidste Bemærkninger ere imidlertid og kunne kun være løse Antydninger, men hvad jeg i alle Tilfælde haaber at have tydeliggjort, er dette, at Danmarks Fremtid for en ganske væsenlig Del beror paa, at den J,rkjendelse bider sig fast i alles Sind, at der hersker fuld Solidaritet mellem Danmarks Industri og Landbrug.