Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.
År: 1885
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 228
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
127
ninger. Og jeg beder de Herrei' lægge vel Mærke til, hvor-
ledes Midlet til det satte Forniaals Realisation atter knytter
Landbrugets og Industriens Interesser paa det nøjeste sammen;
thi for hvad er vel en saadan Reform af større Betydning
end netop for Industrien, for at denne i Tide kan faa Midler
i Hænde til at magte den i Sandhed tyngende Opgave, som
allerede er og i Fremtiden endnu mere vil blive lagt paa dens
Skuldre: i en ganske særlig Grad at maatte tumle Arbejder-
spørgsmaalet i dets mest akute Form.
Endvidere har Landbruget et berettiget Krav paa en
fornuftig Regulering af Beskyttelsen. Som jeg i min ofte
nævnte Artikel skarpt har fremhævet, gjælder det om for en
rationel Betragtning at faa Beskyttelsen ind under Skatte-
synspunktet (Beskyttelsen er jo en indirekte Skat). Eu Regu-
lering af Beskyttelsen lader sig da kun rationelt foretage ud fra
et Skattesynspunkt, det vil med andre Ord sige, at Beskyttelsen
bør reguleres efter Befolkningens Skatteevne. Qva indirekte
Forbrugsskat kan den kun ramme Skatteevnen i store og grove
Træk; men at man ikke kau iiaa Idealet, bør ikke afholde En
fra at arbejde hen derimod, og bør navnlig ikke føre til, at
man ganske taber det af Sigte og beskatter i Flæng og Spræng
uden faste Regler og Normer. Det er Betoningen af det
skattemæssige Moment i Beskyttelsen, der giver denne et lielt
nyt Motiverings-Grundlag, medens man tidligere blot saa paa
den tekniske Side af Sagen. Denne sidste kan imidlertid
under bestemte konkrete Forhold ofte modificere Skattesyns-
punktet paa Grund af Hensynet til det Bestaaende, det tradi-
tionelt Givne, det, som Samfundet har vænnet sig til og
foi'met sig efter.
Idet jeg dernæst blot i Forbigaaende skal minde om
de direkte Foranstaltninger til Landbrugets Gavn, som Staten
kan træffe i Retning af videnskabelige Undersøgelser, Oprettelsen
af Stationer til Grjødiiings- og Fodringsfoi'søg, Bidrag til Hus-
dyravlens Fremme, hygiejniske Forholdsregler, Modvirken af
Forfalskning af Landbrugsprodukter osv. — Ting, som ikke
bør forsømmes — skal jeg sluttelig nævne, at Staten i anden
Kække kan hjælpe Landbrugerne til en fornuftig Regulering af
Arbejdsmarkedet. For nærværende Tid kan den Jord, som
skal drages bort fra den nuværende Jordbesiddelse til dette
Øjemed, vistnok kun skaffes til Veje mod en billig og rimelig