Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

År: 1885

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 228

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
127 ninger. Og jeg beder de Herrei' lægge vel Mærke til, hvor- ledes Midlet til det satte Forniaals Realisation atter knytter Landbrugets og Industriens Interesser paa det nøjeste sammen; thi for hvad er vel en saadan Reform af større Betydning end netop for Industrien, for at denne i Tide kan faa Midler i Hænde til at magte den i Sandhed tyngende Opgave, som allerede er og i Fremtiden endnu mere vil blive lagt paa dens Skuldre: i en ganske særlig Grad at maatte tumle Arbejder- spørgsmaalet i dets mest akute Form. Endvidere har Landbruget et berettiget Krav paa en fornuftig Regulering af Beskyttelsen. Som jeg i min ofte nævnte Artikel skarpt har fremhævet, gjælder det om for en rationel Betragtning at faa Beskyttelsen ind under Skatte- synspunktet (Beskyttelsen er jo en indirekte Skat). Eu Regu- lering af Beskyttelsen lader sig da kun rationelt foretage ud fra et Skattesynspunkt, det vil med andre Ord sige, at Beskyttelsen bør reguleres efter Befolkningens Skatteevne. Qva indirekte Forbrugsskat kan den kun ramme Skatteevnen i store og grove Træk; men at man ikke kau iiaa Idealet, bør ikke afholde En fra at arbejde hen derimod, og bør navnlig ikke føre til, at man ganske taber det af Sigte og beskatter i Flæng og Spræng uden faste Regler og Normer. Det er Betoningen af det skattemæssige Moment i Beskyttelsen, der giver denne et lielt nyt Motiverings-Grundlag, medens man tidligere blot saa paa den tekniske Side af Sagen. Denne sidste kan imidlertid under bestemte konkrete Forhold ofte modificere Skattesyns- punktet paa Grund af Hensynet til det Bestaaende, det tradi- tionelt Givne, det, som Samfundet har vænnet sig til og foi'met sig efter. Idet jeg dernæst blot i Forbigaaende skal minde om de direkte Foranstaltninger til Landbrugets Gavn, som Staten kan træffe i Retning af videnskabelige Undersøgelser, Oprettelsen af Stationer til Grjødiiings- og Fodringsfoi'søg, Bidrag til Hus- dyravlens Fremme, hygiejniske Forholdsregler, Modvirken af Forfalskning af Landbrugsprodukter osv. — Ting, som ikke bør forsømmes — skal jeg sluttelig nævne, at Staten i anden Kække kan hjælpe Landbrugerne til en fornuftig Regulering af Arbejdsmarkedet. For nærværende Tid kan den Jord, som skal drages bort fra den nuværende Jordbesiddelse til dette Øjemed, vistnok kun skaffes til Veje mod en billig og rimelig