Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

134 Naar Lovgivningsmagten ikke i dette Øjeblik var kommet til noget Resultat paa dette Omraade, var det, fordi den satte Afgjørelsen af visse store politiske Spørgsmaal over denne Sag, og det var Noget, hvorom vi Andre næppe her burde gaa i Rette med den. Reelt kunde man jo alle være enige om, at en Reform af Toldloven var en af de allervigtigste Sager for Landet, men Taleren havde ikke villet tilbageholde disse Bemærkninger for udtrykkelig at forvare Lovgivningsmagten imod, at ikke ogsaa den skulde have en særlig Interesse af disse Spørgsmaal; det havde den sikkert. Schovélin vilde overfor Rubin vedblivende holde paa, at, Ordet „Modesag“ ikke passede paa de nyere i protektionistisk Retning gaaende videnskabelige Bestræbelser indenfor National- økonomien. Det var Noget, Historien viste paa saa mango Omraader, at Videnskaben i en vis Periode i Modsætning til Videnskaben i en tidligere Periode lagde stærkere Vægt paa Sider, som man den Gang ikke havde lagt saa stor Vægt paa. Udviklingen bevægede sig ogsaa indenfor Videnskaben i en vis Bølgegang, saaledes som det jo netop ogsaa havde fremgaaet af Rubins eget Foredrag; men dette var noget ganske Andet end det Barnagtige og Lunefulde, der karakteriserede For- andringerne paa Modens Omraade. Moden og Videnskaben havde i det Hele taget ikke noget med hinanden at gjøre. Han maatte overfor Rubin bestemt hævde, at han i sit Foredrag netop havde betonet Relativiteten i disse Forhold meget stærkt. Han ansaa ingenlunde Beskyttelsen som det Trylleord, det ,,Sesam luk dig op“, der skulde kunne løse alle økonomiske Vanskeligheder. Det, som det først og fremmest kom an paa, var selvfølgelig ogsaa efter hans Mening de Producerendes egen Intelligens og Dygtighed, som Formanden saa rigtig havde fremhævet i sine Indledningsord ved Mødets Begyndelse, men Betingelserne for, at den Enkeltes Snille og Dygtighed kunde naa et Resultat, var det Statens Opgave at tilvejebringe; det var kun det, han havde villet akcentuere. Rubin vilde sikkert ogsaa give ham fuldstændig Het i, at det under de nuværende Konkurrenceforhold i Evropa var nødvendigt, at Staten traadte til og støttede den Enkeltes Intelligens og Villiekraft.— Hvad specielt Bimetallismen angik, som særlig var blevet fremdraget,