Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.
År: 1885
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 228
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
135
troede han sikkert, at den som international Foranstaltning
kunde faa en vis Betydning, idet den kunde bidrage til ad
kunstig Vej at tilvejebringe en Stansning i den nedadgaaende
Prisbevægelse, og han mindede om, at han i saa Henseende
havde saa store Avtoriteter paa sin Side, at han følte sig for-
visset om, at man ikke kunde affeje denne betydningsfulde Sag
med en enkelt henkastet Bemærkning. — Naar Rubin havde
komplimenteret ham for hans Uforbeholdenhed, saa var dette
en Kompliment, som han satte megen Pris paa. Det var jo
ligefrem en Pligt for den, der tog Ordet i en Sag, at tale rent
ud af Posen og sige bestemt, hvad han mente. Saameget mere
Pris satte lian paa denue Ros, som der jo særlig hos flere af
de moderne nationaløkonomiske Videnskabsmænd var en vis
Tilbøjelighed til baade at fremhæve det ene og det andet Syns-
punkt paa en saadan vaklende Maade, at man, naar man stod
overfor en praktisk Afgjørelse, og da skulde ty til saadanne
Indlæg, ofte til syvende og sidst hverken vidste ud eller ind.
løvrigt havde Formen i hans Foredrag netop været afpasset
efter Rubins Foredrag, forsaavidt som denne vel stadig i sit
Foredrag med stor Dygtighed havde fremdraget begge Sider
af Sagen, men dog til Slutning var endt med at slaa Stand-
punktet „Beskyttelse“ fast, og Taleren havde derfor ment med
saa meget større Frejdighed at kunne gribe denne Side af
Sagen og udvikle Konsekvenserne af den Hypothese, at Be-
skyttelse var det, man foreløbig maatte stræbe hen til.
Sluttelig bemærkede han, at han overfor Rubin dog maatte
minde om, at de Synsmaader, han havde gjort sig til Tals-
mand for, deltes af de mest fremragende praktiske og theoretiske
Nationaløkonomer i Nutiden.
Rubin havde villet komplimentere Schovelin for den U for-
beholdenhed og Energi, hvormed han altid førte sin Tanke
igjennem, men det havde naturligvis ikke været hans Mening
dermed at ville komplimentere Schovelin, fordi han havde sagt,
hvad han mente; det forudsatte han, at Alle gjorde. En ud
præget Energi i Gjennemførelsen af sine Tanker paa det viden-
skabelige Omraade førte imidlertid let hen i "X derspidserne, og
det var det, han vilde advare imod. — Om Beskyttelse kunde
der siges og var sagt saa meget, for og imod, men naar