Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

135 troede han sikkert, at den som international Foranstaltning kunde faa en vis Betydning, idet den kunde bidrage til ad kunstig Vej at tilvejebringe en Stansning i den nedadgaaende Prisbevægelse, og han mindede om, at han i saa Henseende havde saa store Avtoriteter paa sin Side, at han følte sig for- visset om, at man ikke kunde affeje denne betydningsfulde Sag med en enkelt henkastet Bemærkning. — Naar Rubin havde komplimenteret ham for hans Uforbeholdenhed, saa var dette en Kompliment, som han satte megen Pris paa. Det var jo ligefrem en Pligt for den, der tog Ordet i en Sag, at tale rent ud af Posen og sige bestemt, hvad han mente. Saameget mere Pris satte lian paa denue Ros, som der jo særlig hos flere af de moderne nationaløkonomiske Videnskabsmænd var en vis Tilbøjelighed til baade at fremhæve det ene og det andet Syns- punkt paa en saadan vaklende Maade, at man, naar man stod overfor en praktisk Afgjørelse, og da skulde ty til saadanne Indlæg, ofte til syvende og sidst hverken vidste ud eller ind. løvrigt havde Formen i hans Foredrag netop været afpasset efter Rubins Foredrag, forsaavidt som denne vel stadig i sit Foredrag med stor Dygtighed havde fremdraget begge Sider af Sagen, men dog til Slutning var endt med at slaa Stand- punktet „Beskyttelse“ fast, og Taleren havde derfor ment med saa meget større Frejdighed at kunne gribe denne Side af Sagen og udvikle Konsekvenserne af den Hypothese, at Be- skyttelse var det, man foreløbig maatte stræbe hen til. Sluttelig bemærkede han, at han overfor Rubin dog maatte minde om, at de Synsmaader, han havde gjort sig til Tals- mand for, deltes af de mest fremragende praktiske og theoretiske Nationaløkonomer i Nutiden. Rubin havde villet komplimentere Schovelin for den U for- beholdenhed og Energi, hvormed han altid førte sin Tanke igjennem, men det havde naturligvis ikke været hans Mening dermed at ville komplimentere Schovelin, fordi han havde sagt, hvad han mente; det forudsatte han, at Alle gjorde. En ud præget Energi i Gjennemførelsen af sine Tanker paa det viden- skabelige Omraade førte imidlertid let hen i "X derspidserne, og det var det, han vilde advare imod. — Om Beskyttelse kunde der siges og var sagt saa meget, for og imod, men naar