Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

136 Schovelin heraf tog Anledning til at bemærke, at man i Viden- skaben havde fremhævet de forskjellige Synspunkter saa stærkt, at man ikke overfor den praktiske Afgjørelse vidste, hvad man skulde foretrække, saa var dertil at svare, at en praktisk — politisk — Afgjørelse var der jo netop ikke Tale om her paa Stedet, ligesaa lidt som den kunde udspringe umiddel- bart af de af Schovelin og Taleren meddelte Studier om Spørgsmaalet, og der vilde maaske overhovedet ikke blive Tale om den praktiske Afgjørelse herhjemme i de første 10 Aar; naar Schovelin derfor selv urgerede, at Valget maatte træffes efter de konkrete Omstændigheder, maatte han da ogsaa ind- rømme, at det maatte være de konkrete Omstændigheder, det kom an paa, som vilde foreligge til det Tidspunkt, da den paatænkte Afgjørelse skal træffes. Hvad endelig Spørgsmaalet om Bimetallismeu angik, havde Taleren blot ønsket i Forbi- gaaende at fremhæve, at Betydningen af denne efter hans Mening i Nutiden blev banket altfor meget op; ogsaa Scharling havde efter hans Skjøn i sin sidste Afhandling tillagt Stans- ningen af den nedadgaaende Prisbevægelse ved møntpolitiske Foranstaltninger en noget for stor Betydning. — Taleren beklagede sluttelig, at han havde været saa træt efter sit eget — desværre to Timer lange — Foredrag, at han ikke havde kunnet følge Schovelins Foredrag med den Opmærksomhed, som det fortjente. Han havde kun kunnet gribe nogle Enkelt- heder, og det var dem, der havde foranlediget ham til at tage Ordet, navnlig for at slaa fast, at det ikke gik med dette Spørgsmaal som i saamange industrielle Virksomheder, hvor ofte et lille Apparat, en lille Maskine faar en stor Byrde løftet; her var det netop saa, at der maatte et stort Apparat ti], der imidlertid kun kunde bringe os et beskedent Stykke videre. Det glædede ham nu at høre, at Schovelin vai' ganske enig med ham heri, at han kun ventede sig stærkt begrænsede Re- sultater af Statsinterventionen, som ikke desto mindre Ingen af dem vilde undvære. Ingeniør Winkel: Mon den stærke Indvandring til Byerne, som jo falder i de gode Aar og direkte har sin Grund i Arbejdslønnens Stigen i Kjøbstæderne, ikke indirekte har sin Aarsag i selve Agerbruget, idet de gode Aar for Kjøbstæderne,