Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

År: 1885

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 228

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
137- hvor Kjøbmanden og den Industridrivende finder større Afsæt- ning for sine Varer, hvor der bygges o. si., hvor der i det Hele kommer et nyt Liv i Alting og hvor der altsaa ogsaa kan gives højere Løn, jo netop ere de Aar, hvori det gaar Landmanden godt? Schovelin havde i sit Foredrag selv gjort den Bemærk- ning, at hele denne Bevægelse specielt for Danmarks Ved- kommende ogsaa efter hans Mening delvis havde sin Grund i Agerbrugets Opkomst. Faktisk er det imidlertid, at der altid er en Tendens til en langt hurtigere Stigning i Arbejdslønnen under industrielle Forhold i Byerne — hvor man har de store Bankierer og den store Handelsstand, som har en fin Følelse for, naar en Opsvingsperiode begynder, og ofte foregriber den gjennem Spekulationen — end under de roligere, mere jævne Forhold paa Landet, og det er netop derfor, at Landarbejdere godt kunde strømme til Byerne, selv om der ogsaa samtidig var Velstand paa Landet, thi her sivede den langsommere ned til den arbejdende Stand. — Foranlediget ved en Bemærkning af en af de Tilstedeværende, bemærkede han sluttelig, at en Tilstrømning til Byerne vilde der vel iøvrigt altid findes, men det, der lier var Tale om at finde Grunden til, var selvfølgelig kun den særlig stærke Tilstrømning, som de sidste Decennier havde været Vidne til. Formanden udtalte, at saavel Foredragene som de Be- mærkninger, der vare faldne bagefter, havde været af stor Interesse for de Industridrivende. Hvorvidt Rubin og Schovelin vilde fremkomme med noget Forslag til Resolution vedrørende <le af dem behandlede Æinner, vidste han ikke; derimod kunde man jo maaske vente en Resolution fra Bierfreunds Side. Af Hensyn hertil vilde anden Behandling af disse Sager først blive sat paa Dagsordenen for næste Møde. — De, der havde del- taget i Industrimødet 1872, hvor ligeledes Spørgsmaalet „Fri- handel eller Beskyttelse“ havde været fremme, vilde ikke have kunnet undgaa at lægge Mærke til en stor Forskjel mellem nu og da. Medens nemlig i 1872 de, der førte Ordet for de Industridrivende, maatte optræde mod en stærk og kraftig