Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

133 størrelser frem, som de Herrer Indledere havde nævnt, at de kunde blive saa almindelig kjendte som muligt. Det betydelige Tal paa de Arbejdere, som ere tyede fra Landet og ind til Byerne, navnlig Kjøbenhavn, vai’ et nyttigt Fingerpeg i Ret- ning af, at man, hvis denne Tilstrømning skulde blive ved, i Tide maatte være betænkte paa at skaffe disse Arbejdere Erhverv og Fortjeneste i de Byer, hvor de tye hen, saaledes at de kunde leve der. Det var gaaet godt hidtil, men det kunde næppe blive ved at gaa godt. Med Sorg maatte man se hen paa, at man havde en Toldlov, der var saa forældet og lidet tidssvarende — den kunde snart holde sit 25 Aars Jubi- læum — og det vilde derfor være smukt og godt, om en For- samling som denne kunde blive enig om at rette en ind- trængende Opfordring til alle Lovgivningsmagtens Faktorer om, for at frelse Landet, at tage kraftigt fat paa en Reform af Toldlovgivningen. Man maatte huske paa, at vor nuværende Toldlovgivning skrev sig fra den Tid, da vi endnu havde Her- tugdømmerne. Allerede de store Omvæltninger, der vare skete i vort Land siden den Tid, maatte være en Grund til af al Magt at søge en Reform paa dette Omraade gjennemført. Men dertil kom de store Foranstaltninger, som man saa blive trufne rundt om, navnlig i Tyskland, hvor man jo gjennem en Beskyttelse søgte at afsondre sig fra den øvrige Verden, og hvor det indførte Præmiesystem jo gjorde det let for Industrien dér at kaste sin Overproduktion ind paa vort Marked og trykke os. Under disse Omstændigheder maatte det være Lovgivnings- magtens Pligt af al Magt at arbejde hen til at skaffe os en Toldlov, som svarede til Tidens Krav, og paa Grundlag af hvilken der kunde skaffes Brød til de mange Arbejdere, som ty fra Landet ind til Industrien i Byerne. Taleren bebudede til Sagens anden Behandling at ville foreslaa en Resolution i denne Retning. Formanden vilde selvfølgelig gjerne tage imod en eaadan Resolution og sætte den under Diskussion og Afstemning, men han ansaa det dog for rigtigst at udtale, at man ikke her burde nære nogensomhelst Tvivl om, at alle Led af Lovgivningsmagten vare besjælede af den varmeste Interesse for at fremme ogsaa denne vigtige Side af vort Lauds Velfærd.