Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

217 her bliver talrigere og Forbindelsen med Tyskland indei’ligere, at der for Alvor bliver Tale om Svendevaudringer. 1608 ud- tales det, at ingen (ruldsmedesvend maa antages i noget Guld- smedelav, „med mindre han har vandret og forsøgt sig, efter hans Lære er ude, udi to Aar“, og som vi ovenfor have set, paalægges det i Artiklerne for Helsingørs Snedkere af 1652 den udlærte Dreng „sig paa fremmede Steder tre Aarstid“ at forsøge. I Kristian IV’s nyere systematiske Lavsartikler findes der da ogsaa Bestemmelser om de fremmede Svendes Mod' tagelse her. I de kjøbenhavnske Skræderes Artikler af 1620 hedder det, at Mesterne skulle „beskikke“ de fremmede Svende et vist Sted, hvor de som til et Herberge kunne indsøge, og som skulde betegnes med et udhængt Tegn eller Brædt, „at hver Skræder, som deres Tjeneste behøver, kan vide dem der at finde“, men denne simple Ordning forfinedes hurtigt. 1629 hedder det i de kjøbenhavnske Smedesvendes Skraa, at Ørten- jungerne, d. v. s. Skafferne, skulde være paa Svendenes Kro hver Søndag Kl. 12 for at „anskikke“ de fremmede Svende, hvorved intet Værksted maatte gaas forbi, Alt skulde ske „efter rigtig Omgang“. Og 1654 er det Hele sat i System. Naar en fremmed Svend kom til Snedkernes Herberge, skulde lian adspørges, om han var af deres Haandværk, og var han det, skulde de bede ham være Gud og dem velkommen paa Haand- værksvegne og tilspørge ham, livor han sidst havde arbejdet, og hvor lian havde lært Haandværket, hvad hans Læremester hed, og hvor længe han havde lært hos ham. Var han „ærlig lært udi tre Aar“, skulde det staa ham frit for „at lade frem- skikke om Arbejde“. Vi staa her overfor den saa kaldte Rejser/rnss, som de unge Svende lærte som en Hemmelighed, de ingensinde maatte aabenbare; det var Frimurertegnet, saa langt Lavsforbindelsen strakte sig, og derfor protesterede Kjøbenhavns Gørtlerlav, da Magistraten 1773 gav det en Klokkestøber til Oldermand, han kunde hverken modtage eller give Gørtlernes Gruss, — men vi staa tillige ved den saa kaldte UmsdlCLUen eller Omskikken, deu ceremonielle Regel, hvorefter den fremmede Svends Arbejde blev tilbudt Mesterne efter en bestemt Omgang, saaledes at han skulde tage Arbejde hos den efter Ordenen første Mester, der havde ham nødig. I de kjøbenhavnske Rothgieseres Artikler af 1629 er det