Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

 Earner« 218 udtrykt saaledes, at den nyankomne Svend først skulde melde sig hos Kongens Rothgieser; havde denne ikke Brug for ham, skulde Smeden tage Arbejde „hos den Mester hannem føret indloseret“ (! ?), og hvis denne heller ikke havde Arbejde til ham, skulde han „sig fra den ældste og til den yngste forføje, indtil han kommer i Stadighed og fuldkommelig til Arbejde“. Det her antydede Tillæg til Omskikningen, at Svenden først skulde melde sig hos Hof-Haandværkerne, blev en Tid fast Praxis, men har næppe spillet nogen stor Rolle; af større Betydning er det derimod, at Omskikningen, der ikke alene anvendtes paa fremmede her ankomne Svende, men ogsaa paa ledige her hjemmehørende Svende, grundig kunde misbruges. Interessant er det saaledes at se Oldermanden for Kjøbenhavns Possementmagere Johan Ernst, der synes at have været en stiv Lavsmand, i 1695 forbyde Svendene at lade „omskue“ til Lavets tidligere Oldermand Jens Rasmussen, hvis Virksomhed herved næsten standsedes. Jens Rasmussen havde efter Johan Ernsts Mening i sin Oldermandstid tilladt sig at indskrive Drenge i Lavet „wider Handwerksmanier und Gebrauch“ og i det Hele paa forskjellig Maade forsyndet sig imod Lavet; derfor skulde han straffes ved, saavidt det var gjørligt, at holdes udenfor Broderskabet. Væsentligere endnu var det imidlertid, at Svendene, efter- haanden som Tiden gik, ikke syntes om den Tvang, Omskift- ningen paalagde dem. Vi skulle imidlertid ikke her forfølge de Svingninger, der i den Anledning gik igjennem Regeringens Bestemmelser overfor enkelte Lav, men umiddelbart gaa over til den ikke ubetydelige Kamp, som i 1780 og 1781 ud- kæmpedes mellem Kjøbenhavns Snedkermestere og Snedker- svende væsentlig om den her nævnte Skik. 1780 klagede Snedkerlavet over, at Svendene holdt Sam- linger, hvori de lagde Raad op imod de Mestere, der ikke vare dem til Behag, og, bl. A. besluttede ikke at ville arbejde hos disse „efter Omgang, naar de ligge ledige“; de vilde have, hvad de kaldte Begjærvalget, d. v. s. Ret til at vælge deres Mester. Det var de tyske Svende, der førte an, og de for- langte ikke alene Begjærvalget, men vilde ogsaa have gjennem- ført, at ingen Svend maatte bære et Stykke Værktøj fra sin Mesters Hus til sit Arbejde ude i Byen, selv om det kun var