Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

219 en Høvl eller en Hammer i en Lomme, og at det ikke maatte tilstedes nogen gift Snedkersvend, de saa kaldte Vilde, at ar- bejde i Værksted eller Værelse med de ugifte Svende Lige siden Kristiansborg Slots Opførelse (fra 1733), hvorved en Mængde tyske Svende beskjæftigedes, havde Uviljen imod de gifte Svende ulmet, men nu brød den ud i lys Lue, de gifte Svende skulde udsondres i et særligt Broderskab for ikke at skade Snedkernes Zünftighed. Imod alle disse Paafund. kom der i Marts 1781 et kongeligt Reskript, men i den Anledning opstod der et stærkt Røre blandt de ugifte Svende, der ned- lagde en Ansøgning for Kongens „hellige Fødder“. Magistraten udtalte sig imidlertid imod den og for, at der burde sættes en Stopper for Svendenes Selvraadighed; Halvdelen af de fremmede Svende forlod da Kjøbenliavn, og dette havde til Følge, at forskjellige Byggeforetagender ikke kunde fuldføres. Bl. A. meddelte Hof-Bygmester Zuber, at han ikke kunde skaffe en Tilbygning til det kongelige Bibliotek færdig, men nu foregik der en Svingning paa allerhøjeste Steder. En Ka- binetsordre udtalte sig for Ophævelsen af det tidligere udstedte Reskript, al Skyld blev lagt paa Magistraten, der blev sat i Rette. Bevægelsen var ogsaa i foruroligende Tiltagen. Ved September Maaneds Begyndelse havde 200 Svende nedlagt Arbejdet, de Bortdragendes Antal var 90, ikke at tale om, at de Fremmede, der kom hertil, bleve truede til at tage bort. Det var en fuldstændig „Sammenrottelse“, men Regeringen benyttede ikke de i en Forordning af 1749 for saadanne Til- fælde givne strenge Bestemmelser, der endog pegede paa Livs- straf; den gav fuldstændig efter. I November 1781 paalagdes det Magistraten at meddele Lavet, at de gifte og ugifte Svende fremtidig skulde have hver sin Lade, og at enhver Svend, som i 3 Maaneder upaaklagelig havde arbejdet hos en Mester, skulde liave Ret til frit at vælge, hvem han vilde arbejde hos. Den sidste Bestemmelse blev dog ikke staaende uforandret ret længe, men derpaa skulle vi ikke komme ind. Her er Hovedsagen, at de tyske Lavsskikke sejrede mod baade Magi- strat og Mestere, og at Forholdet mellem Mestere og Svende nu udviklede sig paa en alt Andet en heldig Maade. Men inden vi gaa over til at se dette, skulle vi lidt nærmere om- tale Forholdet mellem gifte og ugifte Svende.