Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

År: 1885

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 228

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
 Pladsværdien har intet med Gjenstandene selv at aøre isse forandres i Regelen ikke meget ved Transporten, de fornnges undertiden derved, men der kan ogsaa anføres Til- ælde, hvor det Modsatte finder Sted. Hvor stor en Del af Varernes hele Værdi Pladsværdien udgjør, kommer hovedsagelig nn paa Transportmidlernes Udvikling; staa disse langt tab kan den samme Vare have meget forskjellig Værdi paa Steder, der ligge nær ved hinanden, men med den stærke Udvikling som nu til Dags ved Hjælp af Dampskibe og Jernbaner finder Sted overalt, formindskes denne Forskjel i Værdierne; den vil vel aldrig kunne helt udjævnes, men det er endnu ikke muligt at forudse, hvor store Fremskridt der i Tiden kan foregaa i denne Henseende. Den anden Slags Værdier er Formværdierne, det er den Værdi Gjenstandene liave, fordi de have undergaaet en vis Behsndhng, hvorved enten deres indre Natur eller ydre Form er bleven en saadan, at de ere skikkede til at være til Nytte eller Nydelse. Naar Jernmalm udsmeltes til Støbejern, faar man et nyt Stof, hvis Værdi beror paa den Form, hvori det er bragt, det har en vis Formværdi. Oradannes Støbejernet til Staa, vinder det yderligere i Formværdi. Dannes endelig af Staalet enten Værktøj eller Bedskaber som Fil eller Sav Sax eller Kniv, stiger Værdien yderligere. Papirmasse, enten’ den laves af Træ eller Klude, eller hvad Andet dertil kan benyttes, har allerede Værdi som Masse, formes den til Papir shger Værdien, dannea deraf Bøger, faar det endnu forøget Værdi. Overhovedet har Alt, hvad der fremstilles i Kunst og Haandværk, Industri og Fabrikdrift, en Formværdi, der væsentlig retter sig efter, hvorvidt Bearbejdelsen er drevet. Den tredje Slags Værdier er Næringsværdierne. Dertil maa regnes Alt, hvad der kan tjene til Føde for Mennesker og Dyr, ligesom Alt, hvad der kan frembringe Lys og Varme altsaa ikke alene Fødevarer, men overhovedet alle brændbare Legemer, altsaa ogsaa Kul og Petroleum, Olie og Vinaand og mangfoldige andre. De udmærke sig alle derved, at de kunne brænde eller i hvert Fald under gunstige Omstændigheder ud- vikle Varme. Ved Forbrændingen forsvinde de i Regelen eller efterlade i hvert Fald temmelig værdiløse Rester, de maa derfor stadig dannes paany, og dette adskiller dem fra Formværdierne 2*