Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.
År: 1885
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 228
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Pladsværdien har intet med Gjenstandene selv at aøre
isse forandres i Regelen ikke meget ved Transporten, de
fornnges undertiden derved, men der kan ogsaa anføres Til-
ælde, hvor det Modsatte finder Sted. Hvor stor en Del af
Varernes hele Værdi Pladsværdien udgjør, kommer hovedsagelig
nn paa Transportmidlernes Udvikling; staa disse langt tab
kan den samme Vare have meget forskjellig Værdi paa Steder,
der ligge nær ved hinanden, men med den stærke Udvikling
som nu til Dags ved Hjælp af Dampskibe og Jernbaner finder
Sted overalt, formindskes denne Forskjel i Værdierne; den vil
vel aldrig kunne helt udjævnes, men det er endnu ikke muligt
at forudse, hvor store Fremskridt der i Tiden kan foregaa i
denne Henseende.
Den anden Slags Værdier er Formværdierne, det er den
Værdi Gjenstandene liave, fordi de have undergaaet en vis
Behsndhng, hvorved enten deres indre Natur eller ydre Form
er bleven en saadan, at de ere skikkede til at være til Nytte
eller Nydelse. Naar Jernmalm udsmeltes til Støbejern, faar
man et nyt Stof, hvis Værdi beror paa den Form, hvori det
er bragt, det har en vis Formværdi. Oradannes Støbejernet
til Staa, vinder det yderligere i Formværdi. Dannes endelig
af Staalet enten Værktøj eller Bedskaber som Fil eller Sav
Sax eller Kniv, stiger Værdien yderligere. Papirmasse, enten’
den laves af Træ eller Klude, eller hvad Andet dertil kan
benyttes, har allerede Værdi som Masse, formes den til Papir
shger Værdien, dannea deraf Bøger, faar det endnu forøget
Værdi. Overhovedet har Alt, hvad der fremstilles i Kunst og
Haandværk, Industri og Fabrikdrift, en Formværdi, der
væsentlig retter sig efter, hvorvidt Bearbejdelsen er drevet.
Den tredje Slags Værdier er Næringsværdierne. Dertil
maa regnes Alt, hvad der kan tjene til Føde for Mennesker
og Dyr, ligesom Alt, hvad der kan frembringe Lys og Varme
altsaa ikke alene Fødevarer, men overhovedet alle brændbare
Legemer, altsaa ogsaa Kul og Petroleum, Olie og Vinaand og
mangfoldige andre. De udmærke sig alle derved, at de kunne
brænde eller i hvert Fald under gunstige Omstændigheder ud-
vikle Varme. Ved Forbrændingen forsvinde de i Regelen eller
efterlade i hvert Fald temmelig værdiløse Rester, de maa derfor
stadig dannes paany, og dette adskiller dem fra Formværdierne
2*