Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

23 Selve Tanken om en inderligere Forbindelse mellem Kunst og Industri saavelsom den Maade, hvorpaa Redaktionen hidtil har løst Opgaven, er hævet over al Ros; naar jeg da i det Efter- følgende fremsætter nogle Bemærkninger om dette for vor Ud- vikling saa betydningsfulde Anliggende, maa disse ikke opfattes som kritiserende men som supplerende. Man har for sig en Patient, Industrien, der utvivlsomt trænger til en Dosis Kunst som Styrkemiddel. Jeg vil blot anbefale, at man ikke indgiver vor syge Ven for store Por- tioner ad Gangen; — min Mening er den: at man i sin ret- færdige Iver efter at naa Maalet bør vogte sig for at gaa hastigere frem, end Publikum kan vinde med. Hvor Kunstneren holder op, og hvor Haandværkeren be- gynder, turde vel være et for omfattende Spørgsmaal at faa afgjort her, men én Væsensforskjel er os Alle bekjendt: Kunstneren frembi’inger for at frembringe, i Kraft af en hos ham selv gjærende Trang til at yde det Bedste, Smukkeste og Sandeste, han i Øjebliket formaar; Kunsthaandværkeren be- flitter sig ogsaa paa at producere noget godt, kjønt og rigtigt, men maa stadig arbejde med det Korrektiv for Øje: svarer det økonomiske Udbytte, han kan vente af dette Arbejde, til den Kunstsans og det Snille, han har anvendt? kan det, med andre Ord, „betale sig“. Og dette „om det betaler sig“ af- hænger selvfølgelig af, om det kjøbende Publikum har til- strækkelig Evne til at vurdere det gode Arbejdes Fortrin fremfor det daarlige. De vil sige m. H., at Publikum skal lære at kjende Kundskabens Træ paa Godt og Ondt paa dette Omraade — det mener jeg ogsäa, men jeg vil fremhæve, at man ikke, med Fortidens Erfaring for Øje, kan trøste sig til, at denne Be- læring vil foregaa derved, at den danske Kunstindustri drager r olkets Smag efter sig ved Haarene under sin Udviklings- og Forædlingsproces — var det blot saa vel! nej, Vejen er sikkert den, at Kunsten i dette Tilfælde maa overtage en dobbelt pædagogisk Opgave. Paa den ene Side: at opstille de ideale Fordringer til Stil, Form og Farve for Industrien; paa den anden Side: at stille sig i direkte Rapport til Publikum lor at virke forklarende, oplysende og udviklende. — Det er