Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

24 denne sidste Del af Opgaven, som jeg kunde ønske lidt mere frem i Forgrunden. Og at kunstiudustriel Sans endnu ikke hører til vore Nationalegenskaber, det behøver vel næppe udførlig at doku- menteres. Derom raabe til Himlen de kunstindustrielle Gjen- stande, hvormed De ser Butikerue i Kbhvn. opfyldte! vend Dem, hvorhen De vil: Umuligheder i Motiv (Tidsskriftet har illustrerede Prøver herpaa), Bizarrerier i Farve, alle Tiders forskjellige Stilarter i fredelig Forening. Se saa lidt indenfor i et moderne velhavende Hjem, som er udsmykket med de Gjenstande, vi nu li ave dvælet ved: Vægge og Loft i pompejanske Farver og Mønstre, persiske Tæpper, Renæssancemøbler, Rokokofigurer, udskaarne Elfenbenssager i kinesisk Stil og imiterede Broncer i slet ingen Stil — jeg tror, at denne haab- løse Forvirring mere end noget Andet afgiver et Bevis paa hvor langt der endnu er til, at Publikums kunstindustrielle Sans er vakt endog blandt de Bedste, blandt den Klasse ærede Medborgere, som gaa under Navnet Samlere. Jeg tænker selvfølgelig ikke paa de virkelige Samlere, som med Indsigt og Kunstsans forene en levende Interesse for Fortidens Sæd- vaner og Levevis, for dens Bohave, Husgeraad og Smykke- gjenstande; men der er en stor Samfundsklasse med Kjøbelyst og Kjøbeevne, som for at være moderne sværmer for Alt, hvad der er „antikt“. Sager, tilvirkede i dette Aarliundrede, vandre de kolde og tavse forbi, medens svundne Seklers Frembringelser bringe Hjærtet til at banke og Øjet til at funkle. Hvor har det ikke været ydmygende for Nutidens Industri at maatte gjenfremstille Fortidens Fejl og ufuldkomne Arbejdsmaader for at give Varerne det rette ærværdige Præg; tænk blot paa alt det nye Messing, Sølv og Lertøj, som sejler rundt i Verden under falsk Flag; husk Craqueléemanien, Kirkestageperioden og Dragkisteepidemien. Mener De, at jeg overdriver, saa tænk paa, hvor for- skjelligt et Udfald de to Udstillinger i 1879 og 1880 fik, som begge foranstaltedes af Industriforeningen. Den første, . den saakaldte retrospektive, kunde glæde sig ved et meget stærkt Besøg og var i Grunden den Sommers Begivenhed i Pressen og blandt Publikum; den anden, der kun skulde fremvise dansk Kunstindustri tilvirket efter 1848, faldt trods alle Anstrængelser