Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

27 Smag og derved forhøje Værdien af hans Arbejde, i videre Forstand kan det vel siges, at Formaalet for Kunstindustrien bør være at forædle og formilde Befolkningens Sindelag og Sædvaner ved Hjælp af de G-jenstande, hvormed den daglig omgives, og derved yde sit Bidrag til det store Civiliseringens og Humaniseringens Værk, hvorpaa alle Slægter have øvet deres Kræfter. Var det saaledes utopisk at udtale Ønsket om, at der af vore, Kunstens og Kunstindustriens, forenede Be- stræbelser opstod en „ny Stil“, vor Tids Stil, der omsmeltede Fortidens Arv, udskilte Slaggerne og forenede den værdifulde Rest med Nutidens Fordringer til Varighed, Bekvemmelighed og Prisbillighed til et harmonisk Hele; — dog jeg skal ikke dvæle herved, saa meget mindre som her jo er anmeldt et Foredrag, der sikkert nærmere vil behandle dette Emne; blot et Par Ord for at antyde min Opfattelse. Man viser os Fortidens glimrende Arbejder og peger paa dem som et Maal, der burde naas; nu, det skader jo ikke at forlange lidt mere, end man venter, saa er der noget at slaa af paa; thi det véd de godt de lærde og kunstforstandige Mænd, som vinke ad os med et venetiansk Glas i den ene Haand og et ciseleret Sølvbæger i den anden, at vor Tid ikke har de samme kunstindustrielle Opgaver som Fortiden. For- tidens Arbejdsmaade kalde vi næppe tilbage: den Gang syslede en Mand — man vilde nutildags kalde ham Kunstner — en halv eller hel Menneskealder med det enkelte Arbejde, bestemt il Bispens Alter eller Ridderens Skjænk, læggende hele sin Sjæl, alle sine Indtryk deri. Vor Tid kjender i Hovedsagen kun Masseproduktion, en for Kunstindustrien saare foi'trædelig Arbejdsmaade, som vi imidlertid gjør sikrest i at regne med foreløbig. Det kan naturligvis ikke nægtes, at Maskindrift forhindrer den Enkelte fra at give sit Arbejde Personlighedens rægj men de, der laste dette Dampens og Mekanikeus Aar- hundrede, bør finde Trøst i den Tanke, at det er lykkedes Kunstindustrien ved disse Kræfters Hjælp at trænge ned i dybere Schakter af Befolkningen end fordum, og at den først ved at naa ned til de bredeste Lag i Samfundet øver sin rette kultiverende Indflydelse. Jeg indledede disse Bemærkninger med at sige, at dette ikke skulde opfattes som nogen Indvending mod de Skridt,