Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

År: 1885

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 228

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
26 Hvorom Alting er: paa et Lune, et Modeinstinkt, som med samme Ømhed og Interesse omfatter alle Tiders og Slægters Stil, Gotik, Byzantik, Renæssance, Rokoko og Empire — kan intet vai’igt baseres, de alvorligste Bestræbelser ville strande paa Publikums Uforstand. Som jeg sagde før: — den danske Kunstindustri kan ikke uden Bistand, fra Andre paafage sig det danske Folks Op- dragelse; den kan det ikke, fordi den har sin haarde Nød med blot at skaffe sig Existensbetingelser i den Krig paa Kniven, den maa føre med Produktionen fra de store Industrilande. Sig blot ikke, at Kunstindustrien uden smaaligt Hensyn til den øjeblikkelige Afsætning skal stille større Fordringer til sig selv og løse mere ideelle Opgaver, saa vilde Folket nok i Tidens Løb faa Øjet op for Arbejdets sande Værd, og lønne dets Udøvere derefter, — det vilde være at begaa Selvmord, naar man fulgte et saadant Raad, Vi, Snedkere, Malere, Guld- smede og Pottemagere, have jo nok i Forening en Opgave at løse, men Missionærer ere vi nu en Gang ikke. Lad de Lærere, som med Rette fordre mere Stil, større Selvbevidsthed af os, samtidigt — eller maaske allerførst — drage ud blandt det menige Folk og prædike den nye Lære der, hvor Mørket er tættest. Praktisk taget beder jeg altsaa om, at man Haand i Haand med den Paavirkning af Kunstindustrien, som alt er begyndt ved Hjælp af Tidsskriftet, vil vende sig til det store Publikum gjennem populære Foredrag og Smaaskrifter, der kunne spredes over hele Landet til en ringe Pris, og som skulle sætte sig til Opgave at forklare, hvorledes de forskjellige Tiders Stilarter ere opstaaede, hvilke aandelige Rørelser i Folkene, der affødte dem, hvilke Fortrin og Mangler de besad. Og naar man en Gang saa langt, at Tanken om et Industri- museum træder ud i Livet, saa har jeg ogsaa her en Bøn paa Hjærte: lad det ikke blive en Samling for de Studerende og de fine Kjøbenhavnere, men gjør det ambulant, send det rundt omkring i Landet, gammelt og nyt, udenlandsk og indenlandsk Arbejde i Forening — først da ville vi være paa rette Vej til at nærme os Maalet. Maalet — om det lod der sig meget sige: i snevrere Forstand er Maalet vel det at udvikle Kunsthaandværkerens