Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.
År: 1885
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 228
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
Hvorom Alting er: paa et Lune, et Modeinstinkt, som
med samme Ømhed og Interesse omfatter alle Tiders og Slægters
Stil, Gotik, Byzantik, Renæssance, Rokoko og Empire — kan
intet vai’igt baseres, de alvorligste Bestræbelser ville strande
paa Publikums Uforstand.
Som jeg sagde før: — den danske Kunstindustri kan ikke
uden Bistand, fra Andre paafage sig det danske Folks Op-
dragelse; den kan det ikke, fordi den har sin haarde Nød med
blot at skaffe sig Existensbetingelser i den Krig paa Kniven,
den maa føre med Produktionen fra de store Industrilande.
Sig blot ikke, at Kunstindustrien uden smaaligt Hensyn til
den øjeblikkelige Afsætning skal stille større Fordringer til sig
selv og løse mere ideelle Opgaver, saa vilde Folket nok i
Tidens Løb faa Øjet op for Arbejdets sande Værd, og lønne
dets Udøvere derefter, — det vilde være at begaa Selvmord,
naar man fulgte et saadant Raad, Vi, Snedkere, Malere, Guld-
smede og Pottemagere, have jo nok i Forening en Opgave at
løse, men Missionærer ere vi nu en Gang ikke. Lad de Lærere,
som med Rette fordre mere Stil, større Selvbevidsthed af os,
samtidigt — eller maaske allerførst — drage ud blandt det
menige Folk og prædike den nye Lære der, hvor Mørket er
tættest.
Praktisk taget beder jeg altsaa om, at man Haand i
Haand med den Paavirkning af Kunstindustrien, som alt er
begyndt ved Hjælp af Tidsskriftet, vil vende sig til det store
Publikum gjennem populære Foredrag og Smaaskrifter, der
kunne spredes over hele Landet til en ringe Pris, og som
skulle sætte sig til Opgave at forklare, hvorledes de forskjellige
Tiders Stilarter ere opstaaede, hvilke aandelige Rørelser i
Folkene, der affødte dem, hvilke Fortrin og Mangler de besad.
Og naar man en Gang saa langt, at Tanken om et Industri-
museum træder ud i Livet, saa har jeg ogsaa her en Bøn paa
Hjærte: lad det ikke blive en Samling for de Studerende og
de fine Kjøbenhavnere, men gjør det ambulant, send det rundt
omkring i Landet, gammelt og nyt, udenlandsk og indenlandsk
Arbejde i Forening — først da ville vi være paa rette Vej til
at nærme os Maalet.
Maalet — om det lod der sig meget sige: i snevrere
Forstand er Maalet vel det at udvikle Kunsthaandværkerens