Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

40 dømte Arbejdsgiveren til Erstatning paa Grund af, at han havde sat et saa ungt Menneske til at arbejde ved en saa farlig Maskine. Ved en anden Lejlighed var en Arbejder i Forening med Andre i Færd med at flytte en stor Sten; Stenen gik i 2 Stykker paa Grund af, at der i den fandtes en Revne, og den ene Del knuste Arbejderen. Hans Euke forlangte Erstatning, og Domstolene dømte Arbejdsgiveren hertil paa Grund af, at han ikke, førend han satte Arbejderen til at flytte Stenen, havde undersøgt den. Saaledes kunde der anføres mange Domme. Iblandt Arbejdsgivernes Kreds føltes en stor Usikkerhed, og Ønsket opstod om at oprette en Forsikring mod Faren, og derved lagdes Grunden til de hidtil ukjendte Forsikringer mod Ulykkestilfælde, de saakaldte Unfall Versicherungs Gesell- schaften. De først oprettede Forsikringsanstalter vare ind- rettede saaledes, at de overtoge Ejerens Risiko i de 1 ilfælde, hvor han blev idømt Erstatning af Domstolene; men der gjorde sig snart Trang g^ældende til at forsikre mod. alle Ulykkes- tilfælde, og efter nogle Aars Forløb udgjorde den første Art Forsikringer kun 10 å 20 pCt. mod. 80 a 90 pCt. af de sidste. Overalt i Tysklands Industri bleve Forsikringer mod Ulykkes- tilfælde mere og mere almindelige, og efter en Opgivelse skulde Antallet af forsikrede Arbejdere i 1882 have beløbet sig til 600,000, for hvilke er betalt en Præmie til Beløb 7 Mill. Rmk. og udbetalt i Skadeserstatning 5| Mill. Rmk. Det skulde synes, at disse Tal, som i ethvert Tilfælde ere Minimumsbeløb, vise, at Loven af 1871 havde bidraget til at sikre Arbejdernes Stilling, og man skulde tro, at det havde været muligt paa dette Grundlag at lade Sagen af egen Drivkraft roligt udvikle sig. Men nej, der gik ikke mere end. 10 Aar efter 1871, da man forlod dette Grundlag, og da den tyske Regering var beredt til at arbejde paa et helt nyt System. Hos Arbejderen udbredte sig snart den Forestilling om Lovens Indhold, at enhver tænkelig Ulykke paa Industriens Omraade kunde og burde skrives paa Arbejdsgiverens Regning, og at Erstatning herfor kunde tvinges ud af ham. Processer om Ansvar for Ulykkestilfælde hørte snart til Dagens Orden, og hver Proces, som ej medførte den Erstatning, hvortil Ar- bejderen ansaa sig for berettiget, bidrog til at forøge Mis- swuuNKflBi