Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

42 sorer, som her havde fundet et længe efterstræbt Maal til i det politiske Liv at indføre den kathedersocialistiske Skoles økonomiske Theorier. I 1880 sporedes bestemte Tegn til, at Rigsregeringen godkjendte Grundtanken, og den 8de Marts 1881 blev et nyt Lovforslag forelagt af Kejseren for Rigsdagen. I Motiverne til dette Lovforslag erklæres Loven af 1871 for uanvendelig, og uforbeholdent proklameres det sociale Gjen- fødelses-Evangelium. Økonomiske Theorier have ikke altid stor ny Værd, men faa en stor Vægt og Betydning, naar de optages som ledende Grundsætninger af en Regering, saa stærk som Fyrst Bismarcks. Regeringen gaar ud fra den Erkjendelse, at Loven af 1871 har skabt en Tilstand, som hverken har tilfredsstillet Arbejdere eller Arbejdsgivere, og at Forholdet mellem dem snarere er blevet værre end bedre. Den forklarer, at det Bevis, som paaliviler Arbejderen i Spørgsmaal om Ulykkes- tilfældets Aarsag, har gjort Lovens Bestemmelse om Skades- erstatning til en Illusion, da dette Bevis just i de sværeste Ulykkestilfælde er umuligt. Hvorvel der undei* Forhandlingerne i Rigsdagen blev oplyst, at Forsikringsanstalterne havde reguleret 138,323 Ulykkestilfælde, blev der dog fra den socialpolitiske Side kun taget meget ringe Notits heraf, og de ved den private For- sikringsvirksomhed vundne store Resultater omtales med stor Ringeagt. Det var tydeligt, at den Iver, som i dette Spørgs- maal fremdrev store Reformforslag, ikke vilde overlade den frie Udvikling Løsningen af en saa stor social Opgave, men at den frem for Alt vilde have Staten denne Ære forbeholdt. I Tyskland skulde en højere og ædlere Statskunst give de Enkeltes svage Anstrengelser Enhed og Styrke. Fyrst Bismarck kaldte det for Arbejdsklassens Emancipation, hvilken Staten ene var mægtig at løse, og udtalte som sin Opfattelse, at det store Spørgsmaal ene kan løses ved, at Arbejdsgiverens privat- retlige Forhold lige over for Arbejderen erstattes ved en almindelig, offentlig tvungen Ulykkesforsikring. Selve Udgangs- punktet er aldeles det samme, som Socialdemokraterne fordre, nemlig at alle Arbejdere maatte der gives et betryggende Retskrav paa Skadeserstatning for alle ved Arbejdet fore- kommende Ulykkestilfælde, aldeles uafhængigt af, om Ulykken > ... - >