Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

har sit Udspring fra Arbejdsgiverens eller Arbejderens Skyld. Lovforslagets hovedsagelige Bestemmelser vare: 1) Alle i Bjergværk, Saltgruber, Stenbrud, Skibsværfter, Etablissementer for Bygningsmateriel samt i Fabriker og Hytteværker beskjæftigede Arbejdere, hvis Arbejdsløn ikke overskrider 2000 Mk., skulle forsikres mod Følgerne af saadanne Ulykkestilfælde, som kunne indtræde under Ar- bejdet. Naar saaledes Forsikringen gjælder alle Ulykkes- tilfælde, behøver Afgjørelsen af dem kun højst sjældent at ske ved Domstolenes Hjælp, især da Erstatningen allerede paa Forhaand nogenledes er bestemt med Hensyn til Størrelse og Omfang. 2) De Forsikredes Erstatning udgjør ved Dødsfald: a) Begravelsesomkostninger 1 0 pCt. af Aarsfortjenesten, b) Pension for den efterlevende Enke og Børn til højst 50 pCt. af Aarsfortjenesten; c) Ved Lemlæstelser, Sygeomkostninger og Erstatning for Tabet af Erlivervsduelighed i Livrente mindst 25 pCt., højst 66? pCt. af Aarsfortjenesten. 3) Forsikringspræmien skal erlægges: a) for de Arbejdere, som fortjene mellem 2000 og 1000 Mk., med Halvdelen af Arbejdsgiveren og Halvdelen af Arbejderen, b) for de, som fortjene mellem 1000 og 750 Mk., med | af Arbejdsgiveren og | af Arbejderen, og c) for de, som fortjene under 750 Mk., med | af Arbejds- giveren og I af Staten. 4) Forsikringspræmien erlægges efter faste Tarifer, lempede efter de forskjellige Fags Farlighed, til en under Statens Forvaltning staaende Anstalt, som besørger Reguleringen af Ulykkestilfældene og Udbetalingen af Erstatningsbeløbene. Her var saaledes Statens umiddelbare Indgriben udtalt. Staten skulde monopolisere en betydelig Del af Forsikrings- væsenet, og den skulde med Penge bidrage til Omkostningerne. Socialisten Liebknecht udtalte ogsaa: „Dette Lovforslag er vort, det er udsprunget af Socialdemokratiets inderste Væsen og er en umiddelbar Frugt af den Agitation, som I for 3 Aar siden søgte at bekæmpe ved Tvangslovene. Det er i sig selv kun