Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

År: 1885

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 228

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
64 Aarene omkring 1840, efter først at have været forberedte og fremstillede i Rækker af Avisartikler og agitatoriske Skrifter. Hvormegen Betydning List end havde i Tyskland som direkte og indirekte medvirkende til Oprettelsen af den tyske Told- forening, slog han dog ikke videnskabelig igjennem. I den ortodoxe økonomiske Lejr — af hvis individualistiske og Abstraktionstheori han var en energisk Modstander — ind- rømmede man vel det berettigede i forskjellige af hans Be- tragtninger, men man havde paa den anden Side let ved at paavise de mange Overdrivelser og Urimeligheder, hvoraf hans Skrifter vare opfyldte, og i den almindelige Bevidsthed kom List til at staa som en talentfuld, men ensidig og bizar For- fatter. Hertil bidrog utvivlsomt, at de engelske og franske Nationaløkonomer kun sjældent og ugjærne gav sig til at læse, endsige fordybe sig i en tysk Forfatters Værker, og at altsaa Beskyttelsestheoriens Hovedforsvarer i Evropa tildels blev dem en ubekjendt Mand. Den flygtige Behandling af ham paavirkede da det øvrige Evropa, indbefattet Tyskland selv» idet de,nationaløkonomiske Paroler endnu saagodtsom udelukkende udgik fra Frankrig og England. I Perioden efter List (omtr. fra 1850) arbejdede der sig imidlertid en Række af kundskabs- rige og skarpttænkende tyske Nationaløkonomer frem, der vel stod paa den gamle Nationaløkonomis Basis, men der samtidig stedse stærkere gjorde gjældende, at de nationaløkonomiske Undersøgelser kræve en historisk Baggrund, fordi de national- økonomiske Fænomener til de forskjellige Tider kun forstaas i Sammenhæng med hver enkelt Tids hele øvrige Historie. Hermed staar det da atter i Forbindelse, at man selv til samme Tid, men i forskjellige Lande, ikke kan vente, at Samfundets økonomiske Tarv skal være, ensartet og kræve de samme økonomiske Former, eftersom Folkets tidligere Historie og nuværende Forhold nødvendigvis maa virke modificerende ind paa de almindelige Theoriers Overførelse i Praxis. For Nationaløkonomernes historiske Skole i Tyskland maatte List derfor komme, til at spille en hel anden Rolle end for den vestevropæiske Nationaløkonomi, og efterhaanden som man i Tyskland emancipei’ede sig fra denne, blev List atter draget i Forgrunden og blev selvfølgelig navnlig Beskyttelsesmændenes store Foi’billede og Helgen.