Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

År: 1885

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 228

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
65 Denne — berettigede — Emancipation fra de tidligere dominerende nationaløkonomiske Forfattere fik forøget Styrke og forceredes tidt frem til det Overdrevne efter 1870. Der var, som man vil erindre, i Tiden efter den fransk-tyske Krig en meget stærk Selvbevidsthed i det nye tyske Kejserrige, saa at man ikke nøjedes med at forherlige sit Land, sit Folk, sine Krige og Bedrifter direkte paa Prosa og paa Vers, man arbejdede sig saaledes op, at en stor Del af Skjønliteraturen ikke drejede sig om Andet end om Krigshelte og stærke Mænd og Kvinder, og saa at den videnskabelige Litteratur ikke alene op- dagede, at den dybeste og grundigste Videnskabelighed havde sit Sæde i Tyskland, men at dette Land, naar man saa nøjere til, overhovedet altid havde været Sæde for en fuldt saa stor viden- skabelig Rigdom som hvilketsomhelst andet Land i Evropa. Det var saaledes ikke frit for, at man paa Nationaløkonomiens Omraade vilde gjøre gjældende, at Mænd, hvem til Dato kun.faa havde hørt nævne, dog et eller andet Sted i længst forglemte Værker havde sagt det afgjørende Ord, som ikke-tysk'e Forfattere senere paany havde opfundet og haft mere Held med at ud- brede, og at kun dette var Grunden til. at Tyngdepunktet i saa stor en Periode af Nationaløkonomiens Historie havde ligget i den vestevropæiske Litteratur. Man skabte kort sagt en national Nationaløkonomi og i denne fik List selvfølgelig en fremragende Plads. Betydningen af, at den historiske, national-tyske Skole blev den herskende eftei’ 1870, og at dens Forløber Fr. List kom til Ære og Værdighed blev naturligt den, at den Glorie af Uangribelighed, der havde omgivet Frihandelstheorien, tabte sig. Hvad enten man vai’ enig eller uenig i den nærmere Begrundelse af Beskyttelsessystemet, indrømmede man i hvert Fald, at Spørgsmaalet ikke paa Forhaand paa abstrakt Maade kunde afgjøres, men at dets Afgjørelse maatte afhænge af de konkrete Forhold, af det tyske Kiges Stilling, det tyske Folks nuværende økonomiske Situation. Man forlod med andre Ord det tidligere kosmopolitiske Standpunkt til Fordel for det nationale, man opgav den tidligere almengyldige Lov til Fordel for den ved de nationale Forhold bestemte. Foruden at man saaledes substituerede alle Folkeslag med det Folk, i hvilket man levede, foretog man ogsaa en anden 5