Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.
År: 1885
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 228
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
65
Denne — berettigede — Emancipation fra de tidligere
dominerende nationaløkonomiske Forfattere fik forøget Styrke
og forceredes tidt frem til det Overdrevne efter 1870. Der
var, som man vil erindre, i Tiden efter den fransk-tyske Krig
en meget stærk Selvbevidsthed i det nye tyske Kejserrige, saa
at man ikke nøjedes med at forherlige sit Land, sit Folk,
sine Krige og Bedrifter direkte paa Prosa og paa Vers, man
arbejdede sig saaledes op, at en stor Del af Skjønliteraturen ikke
drejede sig om Andet end om Krigshelte og stærke Mænd og
Kvinder, og saa at den videnskabelige Litteratur ikke alene op-
dagede, at den dybeste og grundigste Videnskabelighed havde sit
Sæde i Tyskland, men at dette Land, naar man saa nøjere til,
overhovedet altid havde været Sæde for en fuldt saa stor viden-
skabelig Rigdom som hvilketsomhelst andet Land i Evropa. Det
var saaledes ikke frit for, at man paa Nationaløkonomiens Omraade
vilde gjøre gjældende, at Mænd, hvem til Dato kun.faa havde hørt
nævne, dog et eller andet Sted i længst forglemte Værker
havde sagt det afgjørende Ord, som ikke-tysk'e Forfattere
senere paany havde opfundet og haft mere Held med at ud-
brede, og at kun dette var Grunden til. at Tyngdepunktet i
saa stor en Periode af Nationaløkonomiens Historie havde
ligget i den vestevropæiske Litteratur. Man skabte kort sagt
en national Nationaløkonomi og i denne fik List selvfølgelig
en fremragende Plads.
Betydningen af, at den historiske, national-tyske Skole
blev den herskende eftei’ 1870, og at dens Forløber Fr. List
kom til Ære og Værdighed blev naturligt den, at den Glorie
af Uangribelighed, der havde omgivet Frihandelstheorien, tabte
sig. Hvad enten man vai’ enig eller uenig i den nærmere
Begrundelse af Beskyttelsessystemet, indrømmede man i hvert
Fald, at Spørgsmaalet ikke paa Forhaand paa abstrakt Maade
kunde afgjøres, men at dets Afgjørelse maatte afhænge af de
konkrete Forhold, af det tyske Kiges Stilling, det tyske Folks
nuværende økonomiske Situation. Man forlod med andre Ord
det tidligere kosmopolitiske Standpunkt til Fordel for det
nationale, man opgav den tidligere almengyldige Lov til Fordel
for den ved de nationale Forhold bestemte.
Foruden at man saaledes substituerede alle Folkeslag med
det Folk, i hvilket man levede, foretog man ogsaa en anden
5