Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

68 den tidligere, efter sine Principer, mere idealistiske. Dette hang atter sammen med den samtidige tyske Realpolitik. Den Bismarckske Politik var alt Andet end kosmopolitisk, den var tysk og havde kun tyske Interesser for Øje. Den indrømmede andre Lande, hvad Konstitution de ønskede at give sig — som Frankrig f. Ex. — idet den ligesaalidt vilde anlægge tysk Maalestok paa franske Forhold som tillade det Modsatte, den hævdede det monarkiske Princip og Legitimitetsprincipet, hvor det var Tyskland gavnligt — overfor Riget som Helhed — men satte sig ud over disse Principer, hvor Rigets Enhed og Konsolidering krævede det, den gav sig ikke ud for at hævde nogensomhelst international Idé — som f. Ex. Napoleon III gjorde det — den vilde kun hævde én Ting, Tysklands Styrke udadtil, Ro og Velfærd indadtil. Var saaledes denne tysk-tyske Realpolitik svarende til ■ den herskende økonomiske Theori, saa gjaldt selvfølgelig det samme Theorien om Statsmagtens berettigede Indgriben. At den tyske Rigskansler ikke skulde anse Staten for berettiget, ja forpligtet til at udfolde sin Magtfylde, hvor Samfundet som Helhed mente at kunne have Gavn deraf, selv om en Del af den individuelle Frihed gik i Løbet — det var der Ingen, der formodede, Ingen der vilde vente. Ganske vist kom dette Spørgsmaal ikke frem i det første Femaar efter Kejserrigets Oprettelse. I sin Kamp mod Kurien støttede Bismarck sig til de gamle liberalistiske Partier, der til Gjengjæld fik en Række af frisindede kirkelige og Undervisningslove gjennemførte, samtidig med at de store organisatoriske Love om Retsplejen og den indre Forvaltning bleve udarbejdede og vedtagne. Men da Bismarck efter denne Periode vendte sig til den indre Forvaltning, da blev ikke laissez-fttire Principet hans Rettesnor, men Statsmagtens Indgriben. I den Reformperiode, der be- gyndte i Slutningen af Halvfjerdserne og er i Gang den Dag idag, har han derfor stadig været støttet af de videstgaaencle af Kathedersocialisterne. Andre af disse, der atter have sluttet sig til ham i de sidste Aars Arbejderlovforslag, kunde derimod ikke følge ham i Beskyttelsespolitiken, ikke af prin- cipielle Grunde imod Statens Indgriben, men fordi de i og for sig mente, at de vedtagne Toldlove i flere Henseender be-