Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

 69 roede paa en kortsynet og forfejlet Politik, der let kunde have mere Ondt end Godt i Følge. Var saaledes end dels ved den herskende økonomiske Skoles Theörier, dels ved den ledende Statsmands Ideer, Jordbunden beredt til Statens Indgriben i de økonomiske Forhold i Slut- ningen af Halvfjerdserne, saa maatte der dog særlige Aarsager til, for at Protektionismen skulde faa den Vind i Sejlene, som den fik og senere har bibeholdt. I første Række maa da nævnes den økonomiske Misere. Efter at de franske Milliarder havde sendt ud over det tyske Rige en Guldflod, der gjødede altfor rigeligt, bragte Godt og Ondt, vild Væxt og nyttige Planter til at skyde op imellem hverandre, efter at Sejrsstolt- heden og Selvtilliden efter Krigen var bleven overført paa det økonomiske Omraade og havde gjort et hvilketsomhelst Projekt udførligt, blot det lød stort og havde klingende Navne bag sig, efter at Aktiesvindelen, Byggesvindelen og Over- produktionen havde naaet sit Højdepunkt, saa fulgte Kracheue, de dumpe Efterveer, den sørgelige Udmattelse. Den indtraadte Reaktion lammede Efterspørgslen, hæmmede Produktionen, bragte Standsning og yderligere Tab. Da blev man nødt til at fabrikere å tout prix hellere end at lade Maskinerne gaa istaa og Arbejderne være ledige, og man fabrikerede da i Masse og til godt Kjøb — „schlecht und billig“ blev den tyske Industris Prædikater — og det var den Tilstand, man maatte bort fra. Man var i Sumpen, og Staten maatte hjælpe En op. Der behøves ingen lang Erfaring for at vide, at naar et Lands industrielle Tilstand er i Forfald under en Frihandels- periode, saa faar Frihandelen Skylden, og man søger til Be- skyttelse som Lægemidlet. Man erklærede det for umuligt at undvære Statens Hjælp overfor Udlandets Konkurrence, man fordrede denne Hjælp baade for sin egen og for hele Sam- fundets Skyld, man opfriskede alle de Argumenter, der Periode efter Periode var fremkommet til Fordel for Beskyttelsen, og man gjorde det nu med større Tillid end før, fordi, som sagt Sindene vare fjendtlige mod Manchestertheorien og mere sym- pathetiske overfor Statens Indgriben, og fordi Tilstanden i hvert Fald ikke mentes at kunne blive værre, end den var. Saa kom hertil, at det stadig stærkere truende Arbejderspørgs- maal i en ganske særlig Grad maatte henlede Opmærksomheden.