Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

70 paa Industrien, fra hvilken Arbejderne fik deres Erhverv, og at endelig den stigende Indførsel af Landbrugsprodukter gjorde det stedse nødvendigere at søge en Modvægt i Industrien, foi* at Exporten af Industrivarer kunde betale Importen af de andre Artikler. Fra Godsejerne lød der samtidig de mest højrøstede Klager over, at den fri Indførsel af Kvæg og Korn fra Nabolandene og fra Amerika forringede de hjemlige Pro- dukters Pris, at deres Jorder derfor tabte i Værdi, at deres Ejendomme efterhaanden bleve prioriterede over Evne, og at alt dette i Forening med de tyngende og stadig haardere Kommuneskatter vilde tvinge dem til at gaa fra Gods og Gaard. Ihvorvel det efter den tidligere Beskyttelsestheori ikke var Meningen, at Landbruget skulde inddrages i Beskyttelsen, gjordes der nu ingen Forskjel. Agrarierne forenede sig med Jernværksejerne og de øvrige Industridrivende, og i samlet Kor fordrede man forhøjede Indførselsafgifter. Da var det, Regeringen traadte til. Da den tyske Rigskansler kastede sig over de indre økonomiske Opgaver, og da han ansaa Tiden for kommen til en Revision af den tyske Toldtarif, paa Grund af den tysk- østrigske Handelstraktats Ophør og de deraf opstaaede Van- skeligheder, var hans Standpunkt, som ovenfor nævnt, bestemt ved den Betragtning, at Staten havde baade Ret og Pligt til at gribe styrende ind i de økonomiske Kræfter. Hans Inter- esse for Arbejderspørgsmaalet, der endnu ikke havde sat Frugt i de direkte socialpolitiske Lovforslag, maatte bringe ham til med Opmærksomhed at beskjæftige sig med Industrien, ligesom hans personlige Livsforhold paa saa mange Maader knyttede ham til Landbointeresserne. Han betragtede Industri og Landbrug — i hvert Fald ad hoc — som de egentlige pro- duktive Erhverv, hvis Indehavere jo ogsaa hørte til Landets konservative Støtter, medens Handelen syntes af mere upro- duktiv og luftig Art, ligesom ogsaa Handelsmændene for Størstedelen tilhørte de liberale Grupper, fra hvem han netop var stærkt i Færd med at tage Afstand. Han var endvidere under Indtrykket af den Evne, det franske Folk havde haft til at bære alle Krigens pekuniære Ulykker og Efterveer og endda holde sig stoltere oprejst end det tyske, han fandt samtidig den franske økonomiske Politik ledet langt mere i