Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

71 protektionistisk Retning, end Universitetstheorierne havde anvist som den ene lykkebringende, og han fandt, at den Mand, der paa saa glimrende enMaade havde ledet Frankrigs Organisation — Adolphe Thiers — i sine Handlinger og i sine opsigt- vækkende Taler havde været Beskyttelsesmand og en afgjort Ven af de indirekte Skatter. Fyrst Bismarck ønskede en ligesaa kraftig og vidtskreden tysk Industri som den franske, og han lod sig overbevise om, at det stod i Statens Magt ved Hjælp af Beskyttelsen at yde et vægtigt Bidrag hertil, og at den fremmede Industri, uden dette Bidrag, vilde over- fylde de tyske Markeder, til Ødelæggelse for den hjemlige Industri og til Samfundets Ulykke. Han ønskede paa samme Tid at komme Klagerne fra Landbostanden i Møde ved Ind- førselsafgifter paa de fleste Landbrugsprodukter. Han ønskede — last not least — en Forhøjelse af de indirekte Afgifter, iblandt hvilke atter i første Række Tolden, fordi han for det Første som alle autokratiske Regeringsledere satte mere Pris paa at faa forhøjede Indtægter ad uvilkaarlig Vej, ved det stigende Forbrug, ved den voxende Folkemængde, end. ved at gaa til Forhøjelse af de direkte Afgifter, hvor hver Enkelt skal staa Ansigt til Ansigt med Skatteopkræveren, og hvor Autoriteterne skulle udsætte sig for en. nærgaaende Kritik af den første, den bedste Privatmand, og fordi han for det Andet overførte denne samme Tankegang paa de Bidrag, de enkelte Stater skulde yde til den tyske Rigskasse. Det maa nemlig erindres, at Hovedindtægten for det tyske Kejserriges Kasse er Tolden og de fælles Forbrugsafgifter, og at forsaavidt de for hele Riget bestemte Indtægter ikke slaa til, skal Besten tilvejebringes ved Bidrag fra de enkelte Stater, i Forhold til disses Indbyggertal. (Jfr. Forfatningsloven af 16de April 1871, Art. 70. Disse Bidrag, Matrikularbidragene, udredes med noget højere Beløb af de sydlige Stater og tildels af Elsass-Lothringen, der selv oppebære Afgifterne paa 01 og Brændevin.) Da Rigskassen trængte til Penge, laa det derfor nær for Regeringen at ønske Tolden forhøjet i Stedet for at faa forøgede Bidrag fra de enkelte Stater, navnlig da Matri- kularbidraget fra alle Sider var erkjendt for at være en over- maade elementær Beskatningsmaade. De „umærkeligt-4 stigende Toldafgifter vilde styrke Rigets Uafhængighed, Forhøjelsen af