Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.
År: 1885
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 228
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
71
protektionistisk Retning, end Universitetstheorierne havde anvist
som den ene lykkebringende, og han fandt, at den Mand, der
paa saa glimrende enMaade havde ledet Frankrigs Organisation
— Adolphe Thiers — i sine Handlinger og i sine opsigt-
vækkende Taler havde været Beskyttelsesmand og en afgjort
Ven af de indirekte Skatter. Fyrst Bismarck ønskede en
ligesaa kraftig og vidtskreden tysk Industri som den franske,
og han lod sig overbevise om, at det stod i Statens Magt
ved Hjælp af Beskyttelsen at yde et vægtigt Bidrag hertil,
og at den fremmede Industri, uden dette Bidrag, vilde over-
fylde de tyske Markeder, til Ødelæggelse for den hjemlige
Industri og til Samfundets Ulykke. Han ønskede paa samme
Tid at komme Klagerne fra Landbostanden i Møde ved Ind-
førselsafgifter paa de fleste Landbrugsprodukter. Han ønskede
— last not least — en Forhøjelse af de indirekte Afgifter,
iblandt hvilke atter i første Række Tolden, fordi han for det
Første som alle autokratiske Regeringsledere satte mere Pris
paa at faa forhøjede Indtægter ad uvilkaarlig Vej, ved det
stigende Forbrug, ved den voxende Folkemængde, end. ved at
gaa til Forhøjelse af de direkte Afgifter, hvor hver Enkelt
skal staa Ansigt til Ansigt med Skatteopkræveren, og hvor
Autoriteterne skulle udsætte sig for en. nærgaaende Kritik af
den første, den bedste Privatmand, og fordi han for det Andet
overførte denne samme Tankegang paa de Bidrag, de enkelte
Stater skulde yde til den tyske Rigskasse. Det maa nemlig
erindres, at Hovedindtægten for det tyske Kejserriges Kasse
er Tolden og de fælles Forbrugsafgifter, og at forsaavidt de
for hele Riget bestemte Indtægter ikke slaa til, skal Besten
tilvejebringes ved Bidrag fra de enkelte Stater, i Forhold til
disses Indbyggertal. (Jfr. Forfatningsloven af 16de April
1871, Art. 70. Disse Bidrag, Matrikularbidragene, udredes
med noget højere Beløb af de sydlige Stater og tildels af
Elsass-Lothringen, der selv oppebære Afgifterne paa 01 og
Brændevin.) Da Rigskassen trængte til Penge, laa det derfor
nær for Regeringen at ønske Tolden forhøjet i Stedet for at
faa forøgede Bidrag fra de enkelte Stater, navnlig da Matri-
kularbidraget fra alle Sider var erkjendt for at være en over-
maade elementær Beskatningsmaade. De „umærkeligt-4 stigende
Toldafgifter vilde styrke Rigets Uafhængighed, Forhøjelsen af