Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.
År: 1885
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 228
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
84
imidlertid fra selve dets Udførelse i Praxis. Selv om man
nemlig giver Beskyttelsesmændene Lov til at lave en Toldtarif
efter deres eget Hoved, saa rejser der sig dog Hobetal af
Vanskeligheder. Da komme først alle Spørgsmaalene op, om
en Vare egner sig for den hjemlige Produktion, eller ikke, om
den kan siges kun at beskjæftige et Par enkelte store Industri-
herrer, eller om den er udbredt over hele Landet, om den
skaber et Fabriksproletariat, eller om den uddanner selvstændige
Mestre og Svende, om dens Volumen er saa stort, eller dens
Hovedproduktionssted saa langt borte, at Fragtomkostningerne
allerede i og for sig ere en Beskyttelse, eller om Transportens
Dyrhed ingen Rolle spiller, om dens Risiko for at ødelægges
paa Vejen hæmmer Forsendelsen, eller om den kan komme
uskadt til sit Bestemmelsessted, om Konjunkturer og Mode
spille en saa stor Rolle for den, at Toldbeløbet bliver intet-
betydende, eller om Tolden kommer til at udgjøre en væsentlig
Del af Vareprisen o. s. v. Dertil kommer, at den mest
brændende Strid stedse vil rejse sig imellem de Industridrivende
selv, om en Vare er Raamateriale eller Fabrikat, thi hvad der
er Raaprodukt for den ene, er Halvfabrikat for den anden,
hvad den ene fordrer frigivet, fordrer den anden beskyttet.
Føjer man hertil Spørgsmaalene, om Varen skal fortoldes efter
Vægt eller Værdi, om hvordan Vægten skal beregnes, om
hvordan Værdien skal beregnes, om Bestemmelsen af Varens
Art — hvad der navnlig i Grænsetilfælde giver Anledning til
de pinligste Eoi'sinkelser og Stridigheder — og saa tilsidst
Udsigten til Defraudationer, Apparatets Besværlighed, Spørgs-
maalene om Udførselsgodtgjørelse, om Forholdet til Udlandet
o. a. m., saa vil man indse, at de praktiske Vanskeligheder ved
at gjennemføre et Beskyttelsessystem ere saa store, at man nok
kunde være fristet til paa Forhaand. at opgive Ævret, og dog
lade Udviklingen gaa sin naturlige Gang, fri for alle Ind-
skrænkninger, Undersøgelser, Kontrolapparater og Reguleringer.
Stod man derfor overfor tabula rasa — uden nogetsomhelst
Toldsystem — da vilde man sikkert nu for Tiden betænke sig
meget paa at indføre det, trods alle de Fordele, det kunde
bringe. Men eftersom Systemet findes, og i de fleste Lande
— af Hensyn baade til de nu existerende Industrier og til
Finanserne — maa vedblive at bestaa, saa vi man i hvert