Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

86 saalænge vil man utvivlsomt vedblive med Beskyttelsen. Ud- viklingen vil, som sagt, sandsynligvis gaa i Bølgegang, og den nuværende protektionistiske Periode vil blive afløst af en liberalistisk o. s. v., men til nogen definitiv Frihandel vil man foreløbig ikke naa. III. Den Bevægelse henimod Frihandel og den Opgivelse af det tidligere A fspærringssystem, som de nye økonomiske Tlieorier efter Midten af forrige Aarhundrede søgte at fremkalde, satte sig tydelige Mærker i adskillige Landes Toldlovgivning ved Slutningen af Aarhundredet. For Udlandets Vedkommende skal kun nævnes den af den yngre Pitt iAaret!786 afsluttede Handelstraktat med Frankrig, for Indlandets Vedkommende vor, efter Forholdene, endog meget liberale Toldlov af 1ste Februar 1797. Revolutions- og Napoleonskrigene bragte imidlertid igjen et Tilbageslag i flere af Evropas Hovedlande, først og fremmest i Frankrig, dernæst i England (Kornloven), i det nydannede Kongerige Nederlandene, i Rusland, Østrig og fl. Lande. Samtidig foregik der imidlertid en modsat Bevægelse i Kongeriget Preussen. Dette Riges Reorganisation, der som bekjendt begyndte midt under Krigen og Nederlagene og gjennem- førtes paa genial og energisk Maade, gav sig ogsaa Udslag i en Række af Bestemmelser, der indskrænkede det Antal af over 60 Toldskranker, der hidtil havde bestaaet fra Provins til Provins eller fra den ene Del af en Provins til en anden, og under 26de Maj 1818 samledes alle Bestemmelserne i en fælles Lov. I Følge denne fik det hele Kongerige Preussen kun én Toldgrænse; samtidig gjordes Udførselsfrihed til den almindelige Regel, Indførselsforbudene liævedes (undtagen for enkelte Regalers Vedkommende), og Indførselstolden blev regu- leret og nedsat. Hvor megen Modstand og Forargelse dette Skridt end havde vakt hos de øvrige tyske Regeringer og Fyrster, fulgte disse dog efterhaanden saa smaat Exemplet hver i sin Stat, og den 1ste Januar 1834 sluttede de fleste af Staterne sig endog sammen, med Preussen i Spidsen, til den store tyske „Told- og Handelsforening“, i hvilken saa i de nærmest efterfølgende Aar de enkelte endnu resterende tyske