Jærnudvinding I Nørrejylland I Oldtid Og Middelalder
Forfatter: Niels Nielsen
År: 1922
Sted: København
Sider: 132
UDK: 533
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
JÆRNUDVINDINGEN I JYLLAND.
111
mellem Brolægningens toppede Sten og ud til Siden. For-
maalet med de primitive Ovnforanstaltninger er netop, ved
simple Midler at formindske Varmeafgivelsen til Omgivel-
serne og at skaffe det fremstillede Produkt en jævn og ren
Flade at ligge paa. Ingen af disse Betingelser opfyldes
imidlertid af Sarauws Ildsteder, og saa vidt mig bekendt,
kendes heller ikke noget sikkert Eksempel paa Anvendelsen
af et saadant Ildsted til Reduktion af Jærnmalm. — Noget
andet er, at Slaggen er ganske typisk Herdgrubeslagge af
det tidligere beskrevne, storporøse Udseende, og at der
imellem Slaggerne findes Rester af den Lerkaabe, hvormed
Herdgruberne har været foret. Der kan da næppe være Tvivl
om, at Slaggerne ved Nortvig er dannede i en Herdgrube.
Spørgsmaalet bliver derefter, hvilken Anvendelse nævnte
to Ildsteder har haft. At de har været benyttede under
Jærnfremstillingen, fremgaar af, at der paa Ildstederne og
ved Siden af dem fandtes Jærnslaggestumper i Mængde.
Før en Tydning af Forholdene fremsættes, skal der gives
en kort Beskrivelse af et Ildsted, som jeg paaviste ved
Forekomst Nr. 47. I den østlige Rand af Slaggedyngen
fandtes i 15—20 cm’s Dybde et Ildsted, som desværre til
Dels var opbrudt; tilbage laa kun 7—8 Sten af ret for-
skellig Størrelse og i uforstyrret Leje. De var anbragte saa-
ledes, at deres nogenlunde plane Dele tilsammen dannede
en ret jævn Ildstedsflade. Imellem Stenene var der Ler,
som foroven var brændt til Tegl, men kun i nogle faa cm’s
Dybde; og paa dem laa smaa Stumper af Slagge og af Gryde-
vægge, ligesom der iagttoges saavel Slagge- som Gryde-
stumper fastsiddende i det teglbrændte Ler mellem Stenene.
Oven paa Ildstedet laa endvidere en regelmæssig, ægformet
Sten, indtil ca. 50 cm stor; den syntes at være en Del paa-
virket af Ild, stærkest i den ene Ende. Ildstedet var ca.
60 cm i Tværmaal, men det har utvivlsomt været større.
Den mest nærliggende Tydning af disse Ildsteder synes
mig at være, at man har anvendt dem til Opvarmning af