Jærnudvinding I Nørrejylland I Oldtid Og Middelalder

110 JÆRNUDVINDINGEN I JYLLAND. bleven trukket op. Dernæst er paa Stedet foregaaet en Ud- hamring af Luppen, hvorved der er frembragt en Mængde nøddestore, afrundede Slaggestumper. Gryden har haft mest Tilbøjelighed til at brænde i Stykker paa Midten; den øverste Del afgav nemlig Varme til Luften oven over, medens Bun- den i Almindelighed beskyttedes af en tyktflydende Masse, der hidrørte dels fra de højereliggende Dele af Grydesiden, dels fra Malmen. Ved Størkningen dannede denne nedflydte Masse sammen med Grydebunden en kuglekalotformetBlok. Naar Gryden brændte i Stykker, erstattedes den med en ny. Grydeteknikken har været anvendt paa følgende Udvin- dingssteder: Nr. 16, 17, 18, 19, 20, 22, 24, 25, 26 og 39—47; fremdeles minder Slaggen fra Nr. 54 og 76 meget om de Slagger, der fremkommer ved Grydeteknikken, men ud fra det foreliggende Materiale kan det ikke bestemt fastslaas, om man har med den ene eller den anden Teknik at gøre. Størsteparten af de øvrige Slaggefund bestaar af Herdgrube- slagger, men for de mere sparsomme Funds Vedkommende er det vanskeligt, om ikke umuligt med Bestemthed at fast- slaa Teknikkens Art. IV. Ildstederne og deres Anvendelse. I sit Arbejde af 1898 omtaler Sarauw Fundet af to Ild- steder ved Nortvig Nr. 62, hvor han antager, at Malmreduk- tion fandt Sted. Ildstederne var nogenlunde kredsrunde, ca. 1 m i Tværmaal, brolagte og stenomsatte, og paa dem fandt han de tidligere omtalte, formentlige Blæsetude. Tyd- ningen af Ildstederne som Pladsen for Malmreduktion er dog næppe rigtig. Deres Overflade var meget ujævn, og der var ingen Antydning af en Fordybning i Midten. En ubetydelig Reduktion kunde maaske nok finde Sted paa et saadant Ildsted, men den vilde blive ganske minimal og medføre en Ødslen med Brændsel paa Grund af den uri- melig store Varmeafgivelse til Omgivelserne; hvis noget af Massen kunde bringes til at smelte, vilde den løbe ned