Jærnudvinding I Nørrejylland I Oldtid Og Middelalder

JÆRNUDVINDINGEN I JYLLAND. 11 Gaar vi frem i Tiden, ses det af Silkeborg Lens Regn- skab, at den aarlige Afgift af Jærn stiger til 417 Kloder, hvilket der f. Eks. regnes med i 1611—12, men saa tilføjes: »Annammet efter Slottets Jordebog af Kgl. Majestæts Tje- nere her i Lenet for 412 Kloder Jern, efterdi her nu intet Jern gøres, for hver Klode 12 $ er 66r/2 Dr. 1 4lA /3.« 1611—12 leveredes der altsaa ikke Jærn i Lenet, og sik- kert heller ikke senere, men ikke desto mindre figurerer Jærnafgifterne stadig i Regnskaberne. Hvor lang Tid man skal gaa tilbage fra 1611—12 for at finde Tidspunktet for Jærnudvindingens Ophør her, oplyses gennem to Kvitterin- ger for Modtagelse af jydsk Jærn paa Bremerholmen for Aarene 1597 og 1599; og for Aaret 1601—02 er under Over- skriften : »Forsendt til Kjøbenhavn og leveret til Kjøbmænd« opført 112 Kloder Klimpjærn. Saaledes er der i hvert Fald ved Aar 1600 bleven udvundet Jærn, men antagelig har vi her at gøre med de allersidste og ubetydelige Rester af Jærntil virkningen. Det er altsaa oplyst, at der i Slutningen af 16. Aarh. svaredes en Afgift paa 410 Kloder Jærn til Silkeborg Len. Ganske vist haves ikke nogen Garanti for, at hele denne Mængde virkelig er indgaaet, idet det vel lod sig tænke, at en større eller mindre Del af Afgiften afløstes af en Penge- afgift, men den er i hvert Fald tidligere sikkert bleven er- lagt som Jærn. Denne Fastsættelse af et Tal vilde afgive et ganske godt Grundlag for en Bedømmelse af Produk- tionens Størrelse, hvis det kunde oplyses, hvor meget en Klode var; men dette lader sig næppe gøre, i hvert Fald kommer Nyrop til det Resultat, at en Klode ikke synes at være et afgrænset, efter Vægt bestemt Kvantum. Forf. giver endvidere en overordentlig interessant Oversigt over de Be- stræbelser, der i Midten af det 19. Aarh. var i Gang for at udnytte Myreinalmen, og tillige fremsætter han-nogle For- modninger om den middelalderlige Teknik, hvilke dog ikke