Jærnudvinding I Nørrejylland I Oldtid Og Middelalder

JÆRNUDVINDINGEN I JYLLAND. 13 falder i Lenet, til Kongen og sende det til Kiøpnehafns Slot. Videre skal nævnes et Arbejde af Otto Blom (1868) om Materialet i den ældre Jærnalders Vaaben, hvoraf det frem- gaar, at disse dels var af Svejsejærn, dels af Staal. Forf. fremsætter nogle Bemærkninger angaaende Jærnfremstil- lingsteknikken, der dog ligesom Nyrops ikke støtter sig paa Iagttagelser eller Overleveringer angaaende danske Forhold; jeg skal derfor heller ikke komme ind paa en Kritik af dem. I Korthed vides altsaa følgende om Jærnudvindingen i Danmark: Der haves Vidnesbyrd om, at Udvinding har fundet Sted allerede i den romerske Jærnalder og i Folkevandringstiden, og fremdeles i stort Omfang i det 15. og 16. Aarhundrede. Fra den mellemliggende Tid foreligger derimod ingen Op- lysninger, og Spørgsinaalet er da, om det kan antages, at Virksomheden har fundet Sted i dette lange Tidsrum, eller om der muligvis har været Afbrydelser. Paa Forhaand er det nemlig ikke givet, at Udvindingen har været konti- nuerlig. Man kender f. Eks. fra 1 oscana netop Eksempler paa indtraadte Afbrydelser i Jærnproduktionen som Følge af dybtgaaende politiske Omvæltninger (Simonin 1858 p. 557). Ligeledes afbrydes Jærnproduktionen i Steyermark 500— 712 paa Grund af de Forstyrrelser, Folkevandringen frem- kaldte (Beck I p. 812), og noget lignende kendes fra Kina (Richthofen II p. 500). Men da tilsvarende Omvæltninger ikke har fundet Sted her i Landet, og der ellers ikke kunde tænkes nogen Grund til, at Produktionen skulde være under- gaaet andet end ganske kortvarige og tilfældige lokale Af- brydelser, kan man med nogen Berettigelse udtale, at Jærn- fremstilling her i Landet er foregaaet omtrent fra Christi Fødsel til Aar 1600 uden Afbrydelse. I Slutningen af Jærnudvindingstiden i Nørrejylland synes Produktionen at være begrænset til Egnen omkring Silke-