Jærnudvinding I Nørrejylland I Oldtid Og Middelalder

JÆRNUDVINDINGEN I JYLLAND. 15 B. FUNDBERETNINGER OM PAAVISNING AF JÆRNSLAGGER I JYLLAND. a. Undersøgelsens Begyndelse og Metode. I Efteraaret 1917 beskæftigede jeg mig med Studier ved- rørende det danske Skovlands geografiske Udbredelse. Dette førte mig blandt andet til at gøre et Forsøg paa at klar- lægge Jærnudvindingens Forhold til Skovarealet i Midt- jylland. Herved benyttede jeg Nyrops Afhandling af 1878, og som anført var det det deri gengivne Brev af 27. Fe- bruar 1758 fra Aarhus-Apothekeren v. Steuben til Lange- bek, der gav mig Ideen til de følgende Undersøgelser, idet det aabnede den Mulighed, at de Rester fra Jærnudvin- dingen, som v. Steuben deri omtaler at have set ved Lands- byen Vrads, endnu kunde paavises, ligesom der kunde være Haab om at finde tilsvarende Rester andre Sieder. Mine Forventninger i saa Henseende var dog paa Forhaand ikke store, da jeg paa det Tidspunkt ikke kendte de andre Iagttagelser af saadanne Rester, og jeg dannede mig den ret nærliggende Mening, at Grunden til, at man ikke kendte noget videre til Levninger fra Jærnproduktionen, var, at saadanne nu ikke mere lod sig paavise eller i hvert Fald kun med betydelige Vanskeligheder. I Løbet af Juli og August samt Oktober 1918, i Oktober 1919 og i Juli—Aug. 1920 fik jeg Lejlighed til at berejse betydelige Dele af Nørre- jylland, og til min Glæde gjorde jeg da en Række Fund af Rester fra Jærnudvinding, som med Hensyn til Antal og Riglioldighed langt overtraf mine dristigste Forventninger. Det første, jeg foretog mig, var at besøge Landsbyen Vrads for at finde den af v. Steuben omtalte Udvindings- plads, som nærmere skulde kendes paa Forekomsten af Slagger, men det lykkedes mig ikke at paavise den trods flere Dages Arbejde. Slagger traf jeg ikke, og Befolkningen kendte intet til Sagen og benægtede at have set noget paa Markerne, som kunde tænkes at have Forbindelse med