Jærnudvinding I Nørrejylland I Oldtid Og Middelalder

18 JÆRNUDVINDINGEN I JYLLAND. her, men under Efterforskningen saas det, at der mellem Vrads og Ansø har fundet en stærk Sandflugt Sted. Denne er nu dæmpet, men Flyvesandet ligger over det meste af Arealet, og flere Steder navnlig mod Vest i Vrads Sande optræder der Klitter af betydeligt Omfang. Den Mulighed var altsaa til Stede, at v. Steubens Udvindingsplads paa et eller andet Tidspunkt efter 1758 var bleven begravet af en vandrende Klit. Jeg gjorde dernæst den Iagttagelse, at der hist og her var smaa Pletter, hvor Moræneaflejringerne ikke var skjulte af Flyvesand, hvad enten det nu skyldes, at de aldrig har været dækkede, eller at Klitten er vandret over. Fremdeles oplystes det, at Sandflugten i Følge Traditionen først rigtig tog Fart her 1810—20, altsaa længe efter, at Jærnudvindingen havde fundet Sted, og jeg kunde derfor kun gøre mig Forhaabning om at finde Udvindingsrester paa de omtalte bare Pletter. Ved en fornyet og meget om- hyggelig Undersøgelse lykkedes det mig 200 m Vest for Ejen- dommen Dunneborg, omtrent midt mellem Vrads og Ansø, at finde to typiske Jernslagger med en indbyrdes Afstand af 20 m. Det er meget usandsynligt, at disse to Slagger kan være transporterede langvejs fra til vedkommende Plads, og det maa derfor antages, at de er producerede paa Stedet. Gan- ske vist er der ikke noget som helst Bevis for, at de re- præsenterer de sidste sørgelige Rester af v. Steubens Ud- vindingsplads, men enhver Tvivl om Rigtigheden af hans Iagttagelse maa i hvert Fald anses for udelukket. For at efterspore Slaggeforekomster udspurgte jeg dels Egnens Befolkning, dels brugte jeg i Randmorænegebetet at gaa langs med de store Stendiger, som er opførte paa Markskellene, og undersøge, om der skulde findes Slagger imellem Stenene. Hvor jeg iagttog saadanne, underkastede jeg Markerne paa begge Sider af Skellet en grundig Under- søgelse og paaviste paa den Maade adskillige Slaggefore- komster, som ellers vilde være undgaaet min Opmærksom-