Jærnudvinding I Nørrejylland I Oldtid Og Middelalder
Forfatter: Niels Nielsen
År: 1922
Sted: København
Sider: 132
UDK: 533
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
JÆRNUDVINDINGEN I JYLLAND.
23
Torning Sogn, Lysgaard Herred, paa begge Sider af et Dal-
strøg, hvori Tange Aa løber, alle i nogenlunde samme Højde,
2—3 m. over Dalbunden. Der er nogen Forskel saavel i
Størrelsen som i Destruktionsgraden af Slaggerne, men iøvrigt
er disse meget ensartede. Tillige er de forholdsvis vel be-
varede og har saaledes en ret stor Betydning for Forstaael-
sen af Jærnudvindingsteknikken.
16. Paa Nordsiden af Tange Aa-Dalen omtrent lige over
for Forekomst Nr. 18. Højden over Dalbunden ca. 3 m.
Slaggerne stak frem i Overfladen i stor ^Mængde og var af
samme Udseende som paa de to foregaaende Fundpladser.
Slaggeplettens Tværmaal var ca. 6m.
17. Umiddelbart Øst for Vejstykket mellem Vattrup og
(Ingstrup, 400 in Øst for Forekomst Nr. 18. Beliggenhed paa
Sydsiden af Tange Aa-Dalen, ca.5m over Dalbunden og paa
et svagt skraanende Stykke af Dalsiden. I Overfladen fandies
enkelte Slaggestumpcr spredt over et Areal af ca. 15 m’s Ud-
strækning. Ved Gravning saas under Muldlag af vekslende
Tykkelse en Slaggeplet af samme Type som foregaaende,
men dens Omfang kunde ikke fastslaas nøjagtigt, da den
var meget forstyrret ved Dræningsgravning. Tværmaalet var
snarest ca. 10 m og Tykkelsen af Slaggelaget ca. 30 cm paa
det tykkeste Sted, omtrent i Midten.
18. Mellem Egnens ældre Folk var denne Slaggefore-
komst velkendt og gik under Navnet Per Munks gamle
Smedie. Ejeren af Grunden fortalte, at Slaggedyngen i ældre
Tid havde indlaget et mindre Fladerum end nu, men til
Gengæld været adskilligt højere. For en halv Snes Aar siden
havde han gjort et Forsøg paa at rydde den. Det neden
for liggende Aaløb blev dengang reguleret, og han brugte
da nogle Slagger fra Per Munks Smedie som Fyld i en kun-
stig frembragt, død Arm af Aaen; Resten af Dyngen pla-
nerede han ud og pløjede derefter Marken, om end med
Besvær; siden har denne faaet Lov at henligge til vedvarende
Græsning. Det østlige Hjørne af Dyngen er senere forstyrret