Jærnudvinding I Nørrejylland I Oldtid Og Middelalder

Forfatter: Niels Nielsen

År: 1922

Sted: København

Sider: 132

UDK: 533

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 142 Forrige Næste
JÆRNUDVINDINGEN I JYLLAND. 23 Torning Sogn, Lysgaard Herred, paa begge Sider af et Dal- strøg, hvori Tange Aa løber, alle i nogenlunde samme Højde, 2—3 m. over Dalbunden. Der er nogen Forskel saavel i Størrelsen som i Destruktionsgraden af Slaggerne, men iøvrigt er disse meget ensartede. Tillige er de forholdsvis vel be- varede og har saaledes en ret stor Betydning for Forstaael- sen af Jærnudvindingsteknikken. 16. Paa Nordsiden af Tange Aa-Dalen omtrent lige over for Forekomst Nr. 18. Højden over Dalbunden ca. 3 m. Slaggerne stak frem i Overfladen i stor ^Mængde og var af samme Udseende som paa de to foregaaende Fundpladser. Slaggeplettens Tværmaal var ca. 6m. 17. Umiddelbart Øst for Vejstykket mellem Vattrup og (Ingstrup, 400 in Øst for Forekomst Nr. 18. Beliggenhed paa Sydsiden af Tange Aa-Dalen, ca.5m over Dalbunden og paa et svagt skraanende Stykke af Dalsiden. I Overfladen fandies enkelte Slaggestumpcr spredt over et Areal af ca. 15 m’s Ud- strækning. Ved Gravning saas under Muldlag af vekslende Tykkelse en Slaggeplet af samme Type som foregaaende, men dens Omfang kunde ikke fastslaas nøjagtigt, da den var meget forstyrret ved Dræningsgravning. Tværmaalet var snarest ca. 10 m og Tykkelsen af Slaggelaget ca. 30 cm paa det tykkeste Sted, omtrent i Midten. 18. Mellem Egnens ældre Folk var denne Slaggefore- komst velkendt og gik under Navnet Per Munks gamle Smedie. Ejeren af Grunden fortalte, at Slaggedyngen i ældre Tid havde indlaget et mindre Fladerum end nu, men til Gengæld været adskilligt højere. For en halv Snes Aar siden havde han gjort et Forsøg paa at rydde den. Det neden for liggende Aaløb blev dengang reguleret, og han brugte da nogle Slagger fra Per Munks Smedie som Fyld i en kun- stig frembragt, død Arm af Aaen; Resten af Dyngen pla- nerede han ud og pløjede derefter Marken, om end med Besvær; siden har denne faaet Lov at henligge til vedvarende Græsning. Det østlige Hjørne af Dyngen er senere forstyrret