Jærnudvinding I Nørrejylland I Oldtid Og Middelalder
Forfatter: Niels Nielsen
År: 1922
Sted: København
Sider: 132
UDK: 533
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
JÆRNUDVINDINGEN I JYLLAND.
først for 30—40 Aar siden var indtaget hertil, medens den
højere liggende Del var langt ældre. Det nye Parli af Haven
skraaner jævnt ned mod en Lavning, hvori det under Fore-
komst Nr. 21 omtalte Moseareal findes. Højden over Lav-
ningens Bund er ca.4m.
23. Graahede. Paa Mineralogisk Museum opbevares
en Slagge med en Størstedimension paa ca. 10 cm. Den er
ret kompakt, og Overfladen har været ganske godt smeltet.
Ingen tydelige Trækulaftryk. Stykket er mærket: »Myre-
malmslagge« Graahede 1869. 1777; det maa saaledes an-
tages at stamme fra det paa Kortet afmærkede Sted, i Lys-
gaard Herred.
24. Vinderslev. 150 m Sydvest for Vinderslev Skole,
Vinderslev Sogn, Lysgaard Herred. Forekomsten laa i Ni-
veau med Omgivelserne. Den var ganske righoldig, men
Slaggerne laa ret spredt. Ejeren oplyste, at han gennem
lange Tider aarlig havde bortkørt et Par Læs Slagger derfra,
uden at det dog var lykkedes ham at faa Marken renset;
endvidere fortalte han, at der tidligere havde været en lille
Forhøjning midt paa Fundpladsen, fuld af Slagger. Finde-
stedet er paa en Skrænt ned mod en vestlig Udløber af
Hingedalen; Højden over Dalbunden ca. 4m.
25. Mavsing. I Mavsing By, i en Toft Nord for Vejen,
50 m Øst for den nordligste af Gaardene; Vinderslev Sogn,
Lysgaard Herred. Forekomsten var særdeles typisk. Pløj-
ningen generedes en Del af Slaggerne, men Græsset groede
godt paa Stedet; Jorden var ganske svagt klingende for Fod-
trin. Slaggerne laa tættest over en Strækning af ca. 10 m’s
Tværmaal.
26. Mavsing. 300m Syd for Mavsing By, Øst for Vejen.
Mængden af Slaggerne var ikke saa stor, at Markens Dyrk-
ning i væsentlig Grad generedes deraf. Slaggerne var
samlede op sammen med Sten, men der var blevet en Del
tilbage, baade større Blokke og mindre Stykker, navnlig
det sidste. Tættest laa de over en ca. 10 m stor Strækning.