Jærnudvinding I Nørrejylland I Oldtid Og Middelalder
Forfatter: Niels Nielsen
År: 1922
Sted: København
Sider: 132
UDK: 533
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
JÆRNUDVINDINGEN I JYLLAND.
43
Bund var gravet en Del Mergelgrave, og de oprindelige
Overfladeforhold var af den Grund forstyrret noget, men
saa vidt det kunde ses, havde Forekomsten ligget 3—4 m
over Kløftens Bund; i Kløften løb en ganske lille Bæk.
Forekomsten laa paa en svagt skraanende Flade, Jorden
omkring den var udyrket og bar heller ikke Spor af at
have været dyrket i en lang Aarrække. Myremalm fandtes
mangfoldige Steder i Egnen. Efter Sigende blev aldrig søgt
forgæves efter den ved Skern Aa, ved Rind Aa og ved
Søby Aa, ligesom der fandtes betydelige Lejer længere Øst
paa ved Kølkjær, Søby og Malmkjær.
Som nævnt angiver Trap — vistnok efter Meddelelse
fra Justitsraad Fjelstrup til Sindinggaard — og efter ham
Nyrop (1878), at der ved Ejendommen Tovsvig i Arn-
borg Sogn 4 km Nordøst for Forekomst Nr. 67 har staaet
en Smeltehytte, som oven i Købet skulde have været den
sidste; de mere oplyste af Egnens Beboere vidste udmærket
godt, at der havde været en saadan, og var meget stolte af,
at det var den sidste, der havde været i Brug her i Lan-
det. Efter deres Angivelse har den ligget 1600 m Øst for
Landevejen ved en Gaard umiddelbart Nord for Søby Aa,
og det fortaltes endvidere, at der fandtes en Mængde Slagger
i Gaardens Have. Denne Gaard har tidligere hørt under
Tovsvig og var en Afbyggergaard fra den. For saa vidt var
alt saaledes i Orden, men uheldigvis viste det sig, at der
ikke var fjerneste Spor af en Udvindingsplads at finde paa
angivne Sted, hvorimod der var et stort Myremalmsleje
imellem Gaarden og Aaen, og dette Leje strakte sig op i den
nederste Del af Haven, som var aldeles oversaaet med
smaa Myremalmsblokke, antagelig komne frem ved Jord-
bearbejdelse. Myremalmen var ualmindelig haard og sort,
men trods grundig Undersøgelse lykkedes det ikke at finde
en eneste Stump, som bar Spor af at have været udsat for
høj Temperatur.
Dernæst undersøgtes de Marker, som i sin Tid havde