Jærnudvinding I Nørrejylland I Oldtid Og Middelalder

56 JÆRNUDVINDINGEN I JYLLAND. som her er ret stærkt bakket, fordi det befinder sig i umid- delbar Nærhed af den store midtjydske Randmoræne. Skrænterne mellem Fladerne er for en stor Del skovklædte eller henligger som Agerland. Højst ejendommeligt er det nu, at Silkeborgforekom- sterne næsten alle ligger paa Skrænterne ned mod 30 m- Fladen, i en Højde af nogle faa Meter derover. Denne Kon- stans i Beliggenheden vilde være meget besynderlig, hvis vi havde med en tilfældig Henlæggelse af generende Affald at gøre. Dertil kommer en Omstændighed, som ganske vist kun gælder for enkelte af Forekomsterne, men som for disse spiller en væsentlig Rolle i nævnte Forbindelse, nemlig at Stederne, hvorpaa disse Forekomster ligger, paa Grund af deres Beliggenhed midt paa en stejl Skrænt er ganske utilgængelige for tungtlæssede Køretøjer, og man kan dog vanskeligt tænke sig, at Jærnproducenterne skulde have transporteret saa store Slaggemængder, som det her drejer sig om, paa anden Maade end med Hest og Vogn. For de sidstnævnte Forekomsters Vedkommende maa da nødven- digvis antages, at de er producerede paa Stedet, og som Følge af den omtalte ejendommelige Ensartethed i Udseende, Be- grænsning samt terrainmæssig Beliggenhed maa tillige hæv- des, at det samme gælder de øvrige Forekomster. Vi kom- mer altsaa til det Resultat, at hver enkelt af Silkeborgfore- komsterne repræsenterer Affaldet fra en Udvindingsplads for sig, og at disse Udvindingspladser har ligget paa de Steder, hvor Slaggedyngerne nu findes. For et Par andre Lokaliteters Vedkommende kunde der nok være Tale om, at flere Slaggedynger stammede fra en og samme Ovn — f. Eks. Kjellerupforekomsterne Nr. 16— 20 —, men for disse gælder de samme Betragtninger som for Silkeborgforekomsterne. Beliggenhedens Konstans er her tilmed særdeles udpræget. For Kragelundforekomsterne gælder — saaledes som det fremgaar af Beskrivelserne af det store slaggeførende Areal