Jærnudvinding I Nørrejylland I Oldtid Og Middelalder

JÆRNUDVINDINGEN I NØRREJYLLAND I OLDTID OG MIDDELALDER. AF NIELS NIELSEN. A. TIDLIGERE BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM DEN DANSKE JÆRNUDVINDING. Danmarks Mineralproduktion er i Sammenligning med vore Naborigers ubetydelig — en naturlig Følge af Landets geologiske Beskaffenhed, idet Overfladen bestaar af ganske unge Dannelser, medens der mangler de gamle Dannelser, som forsyner f. Eks. den skandinaviske Halvø med dens Rigdom paa teknisk vigtige Mineraler. De væsent- ligste af vore teknisk anvendelige Bjærgarter og andre Jord- arter er Tørv og Brunkul, Kridt, Kalksten, Teglværkslér og Diatoméjord, og dertil kommer paa Bornholm Granit og Kao- lin. Disse sidste er i forskelligt Omfang Genstand for Udnyt- telse, men Malmbrydning finder praktisk talt ikke Sted i Dan- mark (Ussing 1902) — hvad dog ikke er ensbetydende med, at Malme ikke findes, men kun viser, at Vanskelighederne ved Fremskaffelsen og Reduktionen af Malmene er saa store, at en Udnyttelse anses for urentabel, i hvert Fald i Øje- blikket. Paa Bornholm forekommer flere Malme; saaledes findes i Graniten Kobberkis og Blyglans, Svovlkis i Alun- skiferen samt Jærnsten i de kulførende mesozoiske Dan- nelser (Ussing 1913). Desuden optræder smaa Mængder af Svovlkis i de yngre Dannelser i den øvrige Del af Dan- mark. Med Undtagelse af Jærnstenen er disse Malmfore- komster i kvantitativ Henseende ganske betydningsløse, men Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1922. }