Jærnudvinding I Nørrejylland I Oldtid Og Middelalder

70 JÆRNUDVINDINGEN I JYLLAND. Artikel har endda i de senere Aar været stigende, fordi Hedeplantagerne giver en betydelig Mængde smaat Brænde af Bjærgfyr, som man har Vanskelighed med at sælge; man har da med stor Energi kastet sig over Kulsvieri, og efter at være behandlet paa den Maade har Produktionen hidtil kunnet afsættes (Oppermann 1899). Fremstillingsmaaden er meget simpel og antagelig den samme, som er bleven fulgt i mange Hundrede Aar. Forkulningen foregaar i en saa- kaldt Mile, som bygges ved, at man stabler Træet op i en Dynge af Form som en Kuglekalot. Dernæst dækkes Sta- belen til med Græstørv og antændes. Ved Borttagelse af enkelte Græstørv sørger man for passende Lufttilførsel, og Kunsten bestaar da netop i at regulere denne paa passende Maade, idet for megen Lufttilførsel bevirker, at der ind- træder fuldstændig Forbrænding, medens for svag Lufttil- førsel har til Følge, at Processen gaar for langsomt og forløber ujævnt, saaledes at Forkulningen bliver ulige stærk i de forskellige Dele af Milen. Trækul har været om ikke det eneste, saa dog det væsent- ligste Brændsel ved Jærnudvindingen her i Landet. I næsten alle Slaggeforekomster er der konstateret enten Trækul- stumper eller Aftryk af Trækul eller begge Dele, undertiden i en ganske betydelig Mængde. Ved Undersøgelsen af Silkeborgforekomsterne viste det sig, at der her var særlig gunstige Betingelser for Studiet af Brændselsforholdene, og disse blev derfor undersøgt nær- mere. Navnlig ved Forekomst Nr. 47 var der Lejlighed til at granske gamle Milepladser, saaledes som det fremgaar af følgende Redegørelse. 25 — 50 m Syd for Forekomst Nr.47 fandtes 3 Milepladser. De fremtraadte som jævnt hvælvede, kredsrunde Forhøj- ninger med Tværmaal af ca. 6 m .og en Højde af 55—60 cm. At det virkelig var Milepladser fremgik af, at der ved Gen- nemgravning af en af dem paavistes 3 sammenhængende Trækullag, i henholdsvis 25, 35 og 50 cm’s Dybde. Tyk-