Chemiske Breve 1854

86 Urinstof, Sukker, Mælkesukker, Asparagin, Amha- dalm, de forfliellige organifle Syrer, lide under samme Forhold i ren Tilstaud ingen Uendelig For- andring; Sukkervand eller en Mælkesukkeropløsning udtørres, naar den ved jævn Varme udsættes for Luften, de opløste Stoffer adstille sig i Krystaller, uden at have tabt en eneste af deres Egenstaber. Undersøgelsen af Plantesafter og dyriske Vædfler, s. Ex. Mælk, Galde, Druesaft, Urin etc., viser, at to Slags Stoffer af ganske forskiellig Natur og Sammensætning befinde sig deri, et Stof, der er forraadneligt, og ved Siden deraf et eller flere andre, der ene ere fuldkommen uskikkede til en lig- nende Selvomsætuing; naar disse Vædfler, over- ladte til sig selv, undergaae en Omsætning, saa indtræder det mærkværdige Phænomen, at begge, det forraadnelige saa vel som det i og for sig nfor- raaduelige ^L-tof, paa een Gang forsvinde, idet de henfalde i nye Producter; det sidste vilde uden det fprste have holdt sig uforanderligt. Lader man et forraadneligt'Stof, som f. Ep. ^stestof, eller Fibrin, Blod, eller dyrisk Slim, gaae r Forraaduelse, og scetter man i denne Tilstand dertil Sukkervand, Mælkesukker, Uriustof etc., saa gaae ogsaa disse i Gicering, d. e. de lide en Omsætning. Det er af disse Phænorneuer aabenbart, at naar forraadnelige Substanser i Forraadnelsestilstand brin- ges i Berøring med qvcelstoffrie og qvcelstofholdige Stoffer, som i og for sig ere nstikkede til at for- raadne, saa bevirke de en Forandring i disses Sam- mensætning. Man vil nu let kunne forstaae For- skiellen mellem Forraaduelse og Gicering.