Chemiske Breve 1854

112 efter Giceringen kun beholder Spor i opløst Tilstand tilbage. Det er især den samtidige Optræden af Giær- celler og af Sukkerets Omscetningsproducter, hvor- ved man har forsøgt at begrunde den Mening, at Sukkerets Gicering er en Virkning af Livsprocesser, en Følge af disse lave Planteformers Udvikling, Vcext og Forplantning. Naar man ved vital Kraft forstaaer Kimkornets eller Frpets Evne til at optage visse Materier uden- fra i Kraft af de i det virkende Aarsager og lade dem gaae over til Dele af det selv, saa beviser uden al Tvivl Gicercellernes Dannelse i den giærende Murt en vital Krafts Tilsted evceren; af en vis Mængde Sukker er hvist sandsynligt Cellevæggen bleven dannet, som bestaaer af en aldrig i krystal- linsk Form optrædende og i den organiske Ncekke høiere staaende Forbindelse, end Sukkeret; af Mal- tets Plantelim opstod Cclleindholdet, som blandt an- det indeholder Sporer eller Kimkorn, hvilke i frisk Vlurt betinge nye Cellers Tilblivelse og Udvikling. Men naar disse Planteformers Udvikling, For- merelse og Forplantning er Aarsag til Giceringen, saa maatte der overalt, hvor vi iagttage denne Virk- ning, forudsættes, at ogsaa deres Betingelser ere tilstede, nemlig Sukker, hvoraf Cellehuden, og Plante- lim, hvoraf Indholdet kan danne sig. Men det Mærkværdigste i Giceringsphænome- nerne og netop det, som ved Forklaringer især kom- mer i Betragtning, bestaaer deri, at de færdigdan- nede udvoxue Giærceller bevirke det rene Rørsukkers Overgang til Druesukker og dettes Omsætning i eet